 1571 - 1619 (48 år)
-
| Navn |
Jonas Charisius |
| Født |
1571 |
Nykøbing Falster  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Dansk diplomat. Dr. med. og Dr. jur. |
| Død |
30 nov. 1619 |
Roskilde |
| Person-ID |
I5193 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
11 feb. 2012 |
-
-
| Notater |
- Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:
JONAS CHARISIUS, * 1571 i Nykøbing F., død 1619. - Dansk Diplomat, der som Statsmand af borgerlig Stand indtager en Særstilling i sin Samtid. - Dr. med. og Dr. jur.
Han fik muligvis Hjælp til sine Studier af Stedfaderen, Borgmester i Nykøbing F. POUL ABRAHAMSEN, der aabenbart var en velhavende Mand. Allerede som 18aarig lod Jonas Charisius sig 1589 immatrikulere ved Universitetet i Padua og studerede her - formodentlig især Medicin - indtil Slutningen af 1594 eller Begyndelsen af 1595. Han optraadte her flere Gange som Forhandler paa Studenternes Vegne. 1595 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Heidelberg og skal desuden have opholdt sig i Nederlandene, England og Frankrig, sidstnævnte Sted er han muligvis blevet Dr. med.; 1603 tog han juridisk Doktorgrad ved Københavns Universitet.
1598 blev han ansat som »Forvandt« (Sekretær) i Christian IV's tyske Kancelli; hele sit Liv forblev Jonas Charisius i sin Stilling i Tyske Kancelli, og han blev en af dette Kancellis mest benyttede Embedsmænd, baade ved Udarbejdelsen af Statsakter (især latinske) og som »Orator« over for fremmede Gesandter og fremmede Hoffer, samtidig med at han knyttedes til Kongen som »kongelig Raad« eller »Hofraad« - 1600 findes han desuden betegnet som »Dronningens Raad«. I 1599 ledsagede han CHRISTIAN IV paa den berømte Sørejse forbi Nordkap, hvorom han fortæller i en endnu bevaret Dagbog, og paa hvilken han gjorde forskellige botaniske Iagttagelser. Marts 1600 ledsagede han Kansler CHR. FRIIS paa dennes Rejse til Emden, hvor de forhandlede med Dronning Elisabeths Udsending om Englands Ret til at drive Handel og Fiskeri under Norge og Island, og det er sandsynligt, at han er Forfatter af den »Discursus historicuS«, som i den Anledning udarbejdedes fra dansk Side. 1602 ledsagede han Rigsraad MANDERUP PARSBERG og Kansler ARILD HUITFELDT paa en Sendelse til Bremen angaaende samme Tvist. Det var handelspolitiske Spørgsmaal, som her kom til at beskæftige Jonas Charisius, og de i Rigsarkivet i København opbevarede Skrivelser fra hans Haand bærer Vidne om, med hvor stor Interesse han omfattede saadanne Spørgsmaal, og hvor stor Betydning han tillagde Handelens og Industriens Udvikling. Da Kongen i Februar 1604 sammenkaldte Borgmestre og Købmænd fra de nørrejyske og fynske Byer til Møde i henholdsvis Horsens og Bogense for med hans Befuldmægtigede at overveje Midlerne til at fremme dansk Handel og Haandværk, stod Jonas Charisius maaske bag; han fik i alt Fald Fuldmagt til at føre Forhandlingerne paa Kongens Vegne i Horsens, og det har sikkert været ham en Skuffelse, at Møderne - maaske paa Grund af Adelens Modstand - ikke blev til noget. Paa et andet Felt toges Jonas Charisius's Evner og Kundskaber i Brug i 1606, da han var Regeringens Aktor i Sagen mod Jesuiten LAURITZ NIELSEN (»KLOSTERLASSE«). Samme Aar ledsagede han CHRISTIAN IV til England, hvorfra han fulgte GERT RANTZAU paa en Sendelse til Nederlandene; 1607-08 var han, sammen" med Rigsraad JACOB ULFELDT, atter i Nederlandene; deres Hverv angik Christian IV's Mægling mellem Nederlandene og Spanien, men Jonas Charisius havde tillige faaet den Opgave at se at faa hollandske Haandværkere og Købmænd til at udvandre til Danmark; desuden skulde han opkøbe Malerier og Musikinstrumenter. Kort efter Hjemkomsten viste Kongen ham sin Tillid ved at sende ham i en hemmelig Mission til den tyske Kejser, hos hvem han paa den danske Konges og den gottorpske Hertugs Vegne udvirkede, at PrimogeniturRetten anerkendtes for Hertugdømmernes Vedkommende til Forhindring af fremtidige yderligere Delinger af disse Landsdele. Hans Rejse til England 1610 drejede sig vistnok især om Forholdet til Sverige; 1611 virkede han samme Sted for et Ægteskab mellem Kurfyrst FREDERIK V af Pfalz og den engelske Konge JAKOB I's Datter ELISABET (CHRISTIAN IV's Søsterdatter), og han fandt her en særdeles god Modtagelse hos den engelske Konge. 1612 var han med den senere Rigsraad ANDERS SINKLAR i Holland og England for at skaffe Danmark Hjælpetropper til Krigen mod Sverige (Kalmarkrigen 1611-13). 1613 ledsagede han JACOB ULFELDT paa hans Sendefærd til Spanien, hvor de klagede over spanske Piraters Plyndringer i Nordsøen samt forhandlede om Handelen mellem Spanien og Danmark-Norge, uden at der dog blev afsluttet nogen Traktat. Efter Hjemkomsten tog han aktiv Del i Oprettelsen af det første dansk-ostindiske Kompagni (1616), og Januar 1618 sendtes han til Nederlandene, hvor han fra sine tidligere Ophold havde gode Forbindelser, for at faa Hollænderne til at stille sig velvilligt over for Kompagniets Handel og for at virke for en Tilnærmelse mellem Nederlandene og Danmark. Fra Holland gik han til England, hvor hans Hovedopgave var at hævde den danske Konges Højhedsret over Spitsbergen og klage over Skotternes Handel paa Færøerne. I August 1618 var han i Verden for at forhandle om Hertug FREDERIKS Valg til Ærkebiskop i Bremen, Verden og Osnabrück Stifter. I Begyndelsen af 1619 virkede han - i Forbindelse med Christian IV's Planer om at oprette en dansk Klædevareindustri - i Holland og Vesttyskland for at faa Silke-, Uld-, Bomulds- og Linnedvævere til at drage til Danmark; derfra drog han i Marts samme Aar paa en Sendelse til England; paa Hjemrejsen derfra forhandlede han i Bremen om en Overenskomst med Gottorp i Spørgsmaalet om de tyske Stifter, men hindredes i at fortsætte disse Forhandlinger af en pestagtig Sygdom, som samme Aar afbrød den virksomme Mands Liv, endnu før han var fyldt 50 Aar.
Død 30. November 1619 i Roskilde, begravet sst. I Roskilde Domkirke rejstes et Marmormonument over ham, og et Portræt af ham findes i Christian IV's Kapel sst. "
Gift 1602 med ANNA PEDERSDATTER, * 1586 i Flensborg, død Juni 1633, begravet i Roskilde. Universitetsprogram over hende 15. Juni 1633.
|
|
