Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Halfdan Barfred Barfod

Halfdan Barfred Barfod

Mand 1880 - 1947  (67 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Halfdan Barfred Barfod 
    Født 19 jul. 1880  Ruds Vedby Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Referencenummer XVI,67 
    Død 14 nov. 1947 
    Søskende 8 søskende 
    Person-ID I63  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod,   f. 16 mar. 1848, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 jan. 1928  (Alder 79 år) 
    Mor Anna Marie Barfred,   f. 18 jul. 1850, Køge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 20 mar. 1926, Farum Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 75 år) 
    Gift 26 jul. 1874  Køge Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F1  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Helga Pagh,   f. 5 sep. 1889, Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 jan. 1976  (Alder 86 år) 
    Gift 25 apr. 1912  Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Egil Pagh Barfod,   f. 23 jan. 1913,   d. 19 jul. 1988  (Alder 75 år)
     2. Asger Halfdan Pagh Barfod,   f. 7 sep. 1914, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 01 jun. 1999  (Alder 84 år)
     3. Jørgen Henrik Pagh Barfod,   f. 2 mar. 1918, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 9 sep. 2015, Gentofte Hospital Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 97 år)
     4. Gytha Sofie Pagh Barfod,   f. 26 jul. 1920, Snoghøj Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 29 maj 1923, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 2 år)
     5. Vibeke Pagh Barfod,   f. 25 maj 1922,   d. 3 maj 2002  (Alder 79 år)
    Familie-ID F32  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Halfdan Barfred Barfod
    Halfdan Barfred Barfod
    FYLLA på Island, 1924-25, hvor Halfdan B var chef.
    FYLLA på Island, 1924-25, hvor Halfdan B var chef.

  • Notater 
    • Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

      Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

      I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

      Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

      I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

      Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.