1645 - 1705 (~ 59 år)
Generation: 1
1. | Ib Knudsen Barfod blev født i aug. 1645; blev begravet den 27 feb. 1705. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst, lærer
- Referencenummer: IX,8
Notater:
(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).
Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 2
2. | Carl Ibsen Barfoed (1.Ib1) blev født cirka 1687; blev begravet den 17 dec. 1759 i Maribo. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Tolder, strandinspektør
- Referencenummer: X,17
Notater:
(X,17) Han blev den 31/7 1715 beskikket til den ledigblevne toldertjeneste i Stubbekøbing efter forgængeren Andreas Krouchoes død. Året efter, den 30/11 1716, fik han tilladelse til "årligt at få 2 læs brænde så længe han bliver i tjenesten og opfører sig vel". Hvornår han blev gift og med hvem vides ikke, men i 1719 stod hans kone fadder i Stokkemarke på Lolland og samme år den 16. juni fik han bestalling som strandinspektør på Lolland og Falster efter Just Peder Coldings død. Han var selv fadder hos Claus Krog i Stokkemarke i 1732. Hans anden kone var enke. Han havde syv børn (3+4).
LOLLAND, FALSTER, MØEN M.M.
I 1700-tallet kom der rigtig spredning af slægten og også øerne syd for Sjælland tiltrak medlemmer af Barfod-familien. Der var naturligvis også nogle, som fandt deres arbejde på Sjælland. Først vil vi imidlertid følge Ib Knudsen Barfod's (IX,8Þ, kap. 6 side 62) børn, der søgte fra Fyn til Lolland.
Carl blev gift med navn ukendt før 1719. navn blev begravet den 4 okt. 1743 i Maribo kirkes jomfrukor. [Gruppeskema] [Familietavle]
Carl blev gift med Sidsel Catharine Kradepohl den 27 okt. 1747 i Maribo. Sidsel døde den 31 aug. 1754 i Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
4. | Ide Amalie Barfoed (1.Ib1) blev født den 20 mar. 1690; døde den 1 feb. 1760. Andre begivenheder:
Notater:
Hun fik tre børn, men de to, en søn og en datter, døde begge som spæde og begravedes begge på Holtoug (Holtug) kirkegård i Stevns herred. Det tredje barn var sønnen Christian, der døde i sit 15. år. Ægteparrets ligsten findes endnu i (Høje) Tåstrup kirke. Til gengæld forgyldes hendes familie (og Hans) i ægteparrets testamente.
Ide blev gift med Jens Andersen Gjøe i 1727. Jens blev født den 21 nov. 1694; døde den 2 apr. 1772. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
5. | Adolph Hans Ibsen Barfoed (1.Ib1) blev født i dec. 1693; blev begravet den 27 mar. 1744. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Degn i Norup i Lunde herred
- Referencenummer: X,20
Notater:
(X,20) Født 1693 og blev student i 1724, hvorefter vi finder ham som degn i Norup i Lunde herred, hvor han var indtil sin død i 1744. Se også under hans kones biografi. De fik seks børn sammen (XI,25-30). Skiftet efter degnen viser at han ikke var helt uformuende; uden at nævne alt det sædvanlige indbo han efterlod ses det, at han havde bl.a. et par guldknapper, 2 skospænder af sølv og et spænde af sølv til en livrem. Desuden efterlod han sig et fiskefad af engelsk tin, 2 stegefade, 4 suppefade, 2 assietter, 12 tallerkner, en tepotte og et par lysestager alt af tin. Af messing var der bl.a. et natbækken, 2 par lyssestager og 3 lyseplader, der var en slags spejle, som anbragtes bag lysene for at øge lysstyrken. I den øverste stue havde de en ege-standkiste, et malet klædeskab og en egedragkiste. Desuden stod der et ovalt bord med ryglæderstole, og på væggene var der bl.a. et billede af kong Christian og et "gammelt stueurværk med hus". I den lille stue var der et hængeskab, hvori der stod 4 teskåle, 2 ølglas, 4 spidsglas og en lille flaske. De havde også en del sølvting med inskriptioner som et sølvbæger med bogstaverne A:B og A:M:B og årstallet 1734, der muligvis kan henvise til hendes 25 års fødselsdag. Der var også 6 sølvskeer med andre forskellige ninitialer. Efter boets opgørelse var der aktiver til en værdi af 124 rdl., hvorfra blev trukket 13 rdl. til begravelsen, hvilket var lige så meget som de fine møbler og uret i den øverste stue til sammen.
Adolph blev gift med Abigael Margrethe Josiasdatter cirka 17 dec. 1726 i Faderens hus i Vestergade i Odense. Abigael (datter af Josias Frandsen og Marie Kirstine Rasmusdatter Lucas) blev født i okt 1707; blev begravet den 3 dec. 1745 i Norup. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
6. | Anders Ibsen Barfoed (1.Ib1) blev født den 1 nov. 1695 i Farstrup; døde den 29 nov. 1761 i Lumby. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst, provst
- Referencenummer: X,21
Notater:
(X,21) Havde 9 børn, hvoraf de to af dem blev præster. De syv børn havde forskellige skæbner og forblev i første generation på Fyn. Født 1695 i Farstrup. På grund af faderens tidlige død i 1705 og moderens fattige omstændigheder tog geheimrådinde Sehested f. Gersdorff og geheimerådens to søstre sig af ham. Efter at de havde givet ham noget privat undervisning blev han sat i Odense Latinskole, og den 22/5 1716 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet med Severin Lintrup som vejleder eller præceptor, som det da hed. Han boede med fri kost i geheimråd Sehesteds gård i København under sit studium, som han afsluttede i 1720 med karakteren Laudabilis. I 1721 søgte han kald i Klim, Thorup og Vust, men den 28/6 1721 blev han af geheimeråden kaldet til sognepræst i Lunde og ordineret den 15/8. Samme år blev han gift i Sehesteds gård i København, hvor han kone, Karen Christensdatter Morland, iøvrigt havde tjent i 12 år. I 1731 blev Anders Barfoed sognepræst til Lumby på Fyn og den 4/5 1741 blev han provst i Lunde herred. Det siges, at han skal have manet sin formands formand Hr. Mads i jorden, og han angives iøvrigt at have været en særdeles dygtig, brav og nidkær mand med historisk interesse. Han har bl.a. meddelt Bloch mange efterretninger til dennes bog om Fyns gejstligheds historie. I 1752 døde hans første kone og i 1753 giftede han sig igen. Da han døde i 1761 blev der i kirken opsat en ligsten af hans ældste søn "til skyldig æresminde". Hans enke giftede sig igen. Han havde to børn med sin første kone og syv med sin anden.
Anders blev gift med Karen Christensdatter Morland den 22 dec. 1721 i Sehesteds gård i København. Karen (datter af Christen Morland og Sidsel Andersdatter Bonde) blev født den 19 sep. 1683 i Tønsberg; døde den 9 apr. 1752 i Lumby. [Gruppeskema] [Familietavle]
Anders blev gift med Anna Magdalene Bloch den 10 apr. 1753 i Ryslinge. Anna (datter af Jørgen Nielsen Bloch og Anne Lauridsdatter Lund) blev født den 1 maj 1728 i Sdr. Næraa; døde den 5 apr. 1809 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 24. Jørgen Barfoed døde den 10 sep. 1811; blev begravet i Ranum kirkegård.
- 25. Jens Barfoed blev født i 1755; døde i i blev kun få timer gammel; blev begravet den 26 maj 1755 i Lumby.
- 26. Jens Barfoed blev født den 2 apr. 1756 i Lumby; døde den 24 feb. 1797 i Højriis.
- 27. Hans Barfoed blev født i 1757; døde i i Døde dagen efter; blev begravet den 3 feb. 1757 i Lumby.
- 28. Hans Ahrend Barfoed blev født den 4 dec. 1757 i Lumby; døde den 24 jul. 1834.
- 29. Ove Barfoed blev født den 23 sep. 1759 i Lumby; døde cirka 1785 i Forsvandt på en rejse til Ostindien i 1780-erne.
- 30. Anders Barfoed blev født den 26 jul. 1761 i Lumby; døde cirka 1785 i Guinea-kysten i 1780-erne.
|
|
7. | Anna Margrethe Barfoed (1.Ib1) blev født den 6 juli 1698 i Vigerslev, Odense; døde den 15 jan. 1769 i Rønne, Bornholm. Andre begivenheder:
Notater:
(X,22) Bar i 1733 og 1734 et barn til dåben i Ondløse kirke. Gift 1747.
Anna blev gift med Jens Jørgensen Tanke den 19 sep. 1747. Jens blev født den 24 juni 1691 i Christiania, Oslo; døde den 4 aug. 1758 i Rønne, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
8. | Knud Ibsen Barfod (1.Ib1) blev født i 1702 i Vigerslev, Odense; døde den 27 aug. 1746 i Undløse, Holbæk ; blev begravet den 2 sep. 1746. Andre begivenheder:
- Referencenummer: X,23
- Beskæftigelse: 1731; Sognedegn i Søndersted og Ondløse menighed
Notater:
(X,23) I kirkebogen står, at den 3/5 1731 "blev studiosus Knud Ibsen Barfod indsat til at være sognedegn for Søndersted og Ondløse menigheder" kaldet af Henrik Bornemann til Mørkegaard. Han har været gift, men vi kender blot hendes navn som Madam Barfoed, idet hun ofte i årene 1746 til 1749 bærer et barn til dåben. Desværre mangler der oplysningere i kirkebogen fra 1735 til 1745, men vi ved da, at Knud Barfod døde tidligt (1746). De havde i hvert tilfælde to børn.
Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Elisabeth Junge. Margrethe døde den 27 apr. 1797 i Undløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
10. | Charlotte Amalia Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) blev begravet den 31 mar. 1718. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,19
- Døbt: 10 mar. 1718
Notater:
(XI,19) Blev kun tre uger gammel.
|
11. | Christian Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,20
- Døbt: 8 feb. 1719, Stubbekøbing
Notater:
(XI,20).
|
12. | Mette Sofie Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) blev begravet den 4 nov. 1749. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,21
- Døbt: 1 sep. 1748, Maribo
Notater:
(XI,21) Tvilling. Blev kun et år gammel og blev også begravet samme dag som sin tvillingsøster!
|
13. | Ida Margrethe Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) blev begravet den 4 nov. 1749. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,22
- Døbt: 1 sep. 1748, Maribo
Notater:
(XI,22) Tvilling. Blev kun et år gammel og blev også begravet samme dag som sin tvillingsøster!
|
14. | Ide Amalie Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) døde den 25 jan. 1796. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,23
- Døbt: 20 aug. 1749, Maribo
Notater:
(XI,23) Død af barselsfeber 25/1 1796.
Ide blev gift med Mikael Jørgensen Brabrand den 16 okt. 1772. Mikael blev født cirka 1724 i Hasle ved Århus; døde i 1812 i Trompetergangen i København. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
15. | Jens Barfoed (2.Carl2, 1.Ib1) døde efter ER 1772. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,24
- Døbt: 28 maj 1751, Maribo
Notater:
(XI,24) Var i live i 1772, da han fik arv fra Marcus Giøe.
|
16. | Ib Barfoed (5.Adolph2, 1.Ib1) døde den 24 maj 1728 i Norup. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,25
- Døbt: 20 maj 1728, Norup
Notater:
(XI,25).
|
17. | Sophia Maria Barfoed (5.Adolph2, 1.Ib1) blev begravet den 3 okt. 1783 i Lunde kirke. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,26
- Døbt: 12 aug. 1729, Norup
Notater:
(XI,26) Født i Norup i 1729. Hun var blot 15 år gammel, da hendes far døde i 1744, hvor moderen giftede sig med efterfølgeren, men da moderen døde allerede året efter flyttede de tre børn ind hos deres morbror, Rasmus Josiasen Lucas, der var præst i sognet. Hun blev gift 1754 med skoleholder og senere degn Michael Wildsøe. I 1772 arvede hun imidleretid en formue på 2000 rdl. fra en rig onkel, etatsråd Jens Andersen Gjøe, der var gift med hendes fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). Hun fik seks børn.
Sophia blev gift med Michael Wildsøe den 4 aug. 1754 i Kirkeby, Sunds, Svendborg. Michael blev født i 1712; døde i 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
18. | Josias Barfoed (5.Adolph2, 1.Ib1) blev begravet den 25 feb. 1737 i Norup. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,27
- Døbt: 7 maj 1732, Norup
Notater:
(XI,27).
|
20. | Josias Barfoed (5.Adolph2, 1.Ib1) døde den 17 okt. 1800 i Vissenbjerg. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Sognedegn, senere gårdejer
- Referencenummer: XI,29
- Døbt: 9 mar. 1739, Norup
Notater:
(XI,29) Fik samme navn som den afdøde bror. Født i 1739 i Norup og blev i 1760 student privat fra Odense. Den 29/3 1762 blev han sognedegn til Ejlby og Melby på Fyn og samme år giftede han sig, men hans kone døde mindre end et år senere, formodentlig i barselsseng. Han tog i 1789 sin afsked på grund af svagelighed og i en alder af 50 år. I 1772 havde han arvet en formue fra en rig onkel Jens Gjøe, der var gift med hans fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). Den var på 4000 rdl. og den 17/10 1791, da han var selvejer i Kielstrup, udstedte han en kgl. obligation på dette beløb og blev gårdejer i Vissenbjerg, hvor han døde år 1800. Han havde ord for gerrighed(?).
Josias blev gift med Anna Elisabeth Frølich den 3 dec. 1762. Anna blev født i 1743; døde i i Formodentlig i barselsseng; blev begravet den 22 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
21. | Jens Michael Barfoed (5.Adolph2, 1.Ib1) blev begravet den 22 nov. 1741 i Norup. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,30
- Døbt: 3 nov. 1741, Norup
Notater:
(XI,30).
|
22. | Christian Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 6 okt. 1723; døde før 1790. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: "præst", lærer, landmand
- Referencenummer: XI,32
Notater:
(XI,32) Undervistes af faderen og blev student 1742. Den 23/2 1747 blev han cand. theol. som sin far, men opgav at blive i København. I 1748 finder vi ham som fadder i Skibby i Hornsherred og i 1755 er han forpagter af generalløjtnant kammerherre Ove Skeels herregård Nislevgaard, der ligger vest for Odense Fjord på Fyn. Samtidig blev han forpagter af familie- og folkeskatten i Nyborg amt og i 1757 tillige i Odense og Rugaards amter. Den 27/9 1765 boede han endnu på Nislevgaard, men i 1768 og den 7/9 1769, da hans gamle amme er til alters i Uggerslev, var han forpagter på Uggerslevgaard længere mod vest på Fyn og den 31/5 1769 bliver hans søn døbt i Uggerslev. Den 31/3 1769 er han med "kæreste" til alters hér. Samme år købte han imidlertid Østergaard ved Grenå af kancelliråd Hans Fønns. Han havde ventet en stor arv fra sin kones farbror etatsråd Jens Andreassen, men svogre synes at have fået etatsrådens testamente ændret. I stedet for blev 18.000 rdl. af boets penge opsagt, og Christian Barfoed måtte atter sælge Østergaard til Peter Gummesen Errebo. I 1770 døde hans kone og belv begravet i Fjellerup den 7/11 og tre uger senere fik han kgl. bevilling til at sidde i uskiftet bo. Den 3/5 1773 pålægges det ham sammen med broderen Carl Frederik Barfoed (XI,33) i Vallensved ved en kancelliskrivelse inden 6 uger at gøre nøjagtigt regnskab til provst Høst i Fyn, der var overformynder for den provst Barfoeds børn tilkommende arv. Han skal senere have virket som skolelærer, men omtales som en dårlig person, der var arrogant og stolt af sit adelsskab, men drikfældig og blev til sidst helt forarmet, Han er død før 1790 og havde fem børn (XII,43-47).
Christian blev gift med Johanne Kirstine Giøe den 25 jun. 1756 i hjemmet i Thorslunde. Johanne (datter af Marcus Andersen Giøe og Else Susanne f. Kaltenberg) blev begravet den 7 nov. 1770 i Fjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 33. Karen Barfoed blev født den 25 apr. 1757 i Nislevgaard; døde den 30 okt. 1776 i Frederiks Hospital i København.
- 34. Ida Amalie Barfoed blev født den 13 jun. 1758 i Nislevgaard; døde den 14 maj 1787 i Vilsted.
- 35. Jens Barfoed blev født den 14 nov. 1760 i Nislevgaard; døde den 5 jun. 1797 i Gjeddesdal i Greve.
- 36. Marcus Giøe Barfoed blev født den 24 jun. 1765; døde den 11 okt. 1833 i Præstø Amts Sygehus ved Næstved.
- 37. Andreas Barfoed blev født den 29 maj 1769 i Uggerslevgaard; døde den 18 apr. 1789 i Skibet GEHEIMERAAD SCHACK.
|
|
23. | Carl Frederik Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 24 feb. 1725 i Lunde; døde den 3 apr. 1775 i Vallensved. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XI,33
Notater:
(XI,33) Født 1725 i Lunde og båret til dåben af faderens velgører geheimerådinde Charlotte Amalie Sehested, hvis svigerinde Frederikke Sehested fulgte og derfor blev han opkaldt efter dem. Han blev undervist i hjemmet og blev student 1742, cand. theol. den 9/12 1748 og fik dimis den 3/1 1749. Han tilbragte de følgende år i hjemmet, men da hans mor døde i 1752, og da faderen giftede sig igen, vendte han tilbage til Sjælland. I 1752 havde han søgt et embede i Hjørring og tilmed fået en anbefaling af biskop Ramus, og da han i 1754 igen søgte et embede, denne gang i Dejbjerg og Herning samt Thorstrup og Horne, lød biskop Ramus erklæring på, at han vidste intet om hans lærdom og levned uden det som er sømmeligt, men heldet var åbenbart ikke med ham. Han søgte derpå Grenå, Saxild og Nørlev og i 1755 Lønne og Alstrup, Venø og Veggerslev. Det var tydeligt, at det ikke var nemt i denne tid at får præsteembede, og han blev derfor fra 1755 til 1759 informator for inspektør Thomasens søn på Vodrofgård, og selvom han atter i 1756 søgte Lønne og Alstrup og fik et godt vidnesbyrd af biskop Ramus samt af sognepræsterne Bech og Meyer, så fik han hverken dette embede eller de følgende han søgte. Det var Snodstrup i 1757, Sevden og Lundforlund og Gjerlev i 1758, Alslev og Mesing også i 1758, Vodder, Nors og Tved i 1759. Han var stadig uheldig uindtil han endelig den 26/10 1759 blev kaldet af fru Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel von Plessen, til residerende kapellan i Fodby på Sjælland. Man kan sige, at han har været ihærdig i sin søgen efter en stilling. Endelig den 9/12 1759 blev han indsat og han kunne da omsider tillade sig at blive gift i 1760. I 1762 den 8/5 blev han derefter sognepræst til Vallensved og han sad der i 13 år til han døde i 1775 efterladende sig "et godt og hæderligt eftermæle". Se iøvrigt under hans kones biografi. De fik fem døtre af hvilke de to blev gift med præster, og en med en borgmester.
Carl blev gift med Charlotte Bang i OKT 1760. Charlotte (datter af Rasmus Pedersen Bang og Anna Cathrine Hellevad) blev født den 25 feb. 1725 i Lumby; døde den 7 feb. 1802; blev begravet i Domkirkegården. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
24. | Jørgen Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) døde den 10 sep. 1811; blev begravet i Ranum kirkegård. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst, lærer
- Referencenummer: XI,34
- Døbt: 26 jan. 1754, Lumby, hjemmedøbt
Notater:
(XI,34) Født 1754 i Lumby og blev ligesom broderen undervist i hjemmet. Han blev student i 1770 og immatrikuleret under navnet Georgius Andreæ, og da hans far var død i november 1761 og hans mor havde giftet sig med sognepræsten til Strynø, Daniel Frederik Hansen Kugler, opholdt han sig hér i de følgende tre år. Han blev lærer i Raklev på Sjælland og derfeter i Randers og på Overgaard, og først den 29/2 1788 fik han sin eksamen for endelig den 11/1 1790 at blive cand. theol. med demis den 9/3 1790. Derefter blev han atter lærer på Overgaard, men den 297 1792 blev han kaldet af Peter Lasson til Bjørnsholm til residerende kapellan for Strandby, Bjørnsholm og Malle, hvilket fik kgl. konfirmation den 17/8 1792. Han boede i Ranum og blev den 5/9 1792 ordineret som sognepræst. Samme år blev han gift i Vive. Den 26/10 1798 blev han sognepræst til Romdrup og Klarup og hér blev han til sin død i 1811. Han blev begravet på kirkegården i Ranum, som han iøvrigt havde anvendt en betydelig bekostning på. Hans kone døde et halvt år senere i Romdrup. De var barnløse.
Jørgen blev gift med Maren Guldager den 2 okt. 1792 i Vive. Maren (datter af Niels Nielsen og Anna Kirstine Friis) døde den 24 feb. 1812 i Romdrup. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
25. | Jens Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født i 1755; døde i i blev kun få timer gammel; blev begravet den 26 maj 1755 i Lumby. Andre begivenheder:
- Døbt: hjemmedøbt starks efter fødselen
- Referencenummer: XI,35
Notater:
(XI,35) Blev kun få timer gammel, så næste bror fik samme navn (XI,36).
|
26. | Jens Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 2 apr. 1756 i Lumby; døde den 24 feb. 1797 i Højriis. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Bager, møller, betler
- Referencenummer: XI,36
Notater:
(XI,36) Han blev bager og overtog tilsyneladende senere sin svigerfars Bierne Mølle ved Nyborg, men måtte afstå den efter en proces med mølleren Laurits Sørensen og Vejrupgaards ejer kammerherre Kørbitz. I den anledning fik han og svigerfaderen den 20/2 1784 beneficium paupertatis til overalt i retterne at bruge ustemplet papir, Han boede 1787 i Svendborg, men forlod ca. 1788 hustru og børn og døde som betler den 24/2 1797 i Højriis. Hans kone boede da en tid hos sin bror, der var kromand i Lille Værløse og hun havde til sidst en småhandel i en Kælder i København. Hér døde hun mellem 1793 og 1801. De havde 4 børn.
Jens blev gift med Christine Magdalene Krag den 26 nov. 1779 i Rønninge. Christine (datter af Jens Gotfred Krag og Magdalene Sophie f. Witke) døde cirka 1795 i København mellem 1793 og 1801. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
27. | Hans Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født i 1757; døde i i Døde dagen efter; blev begravet den 3 feb. 1757 i Lumby. Andre begivenheder:
- Døbt: Straks hjemmedøbt
- Referencenummer: XI,37
|
29. | Ove Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 23 sep. 1759 i Lumby; døde cirka 1785 i Forsvandt på en rejse til Ostindien i 1780-erne. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Sømand, skibstømrer
- Referencenummer: XI,39
Notater:
(XI,39).
|
30. | Anders Barfoed (6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 26 jul. 1761 i Lumby; døde cirka 1785 i Guinea-kysten i 1780-erne. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Sømand, 2. styrmand
- Referencenummer: XI,40
Notater:
(XI,40) Stod fadder for sin broderdatter i Bierne i 1780. Han blev 2. styrmand, men døde på Guinea-kysten omtrent på samme tid som broderen (i 1780-erne).
|
31. | Nathanael Barfod (8.Knud2, 1.Ib1) blev født i Ca 1736. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XI,143
- Konfirmation: 1750
Notater:
(XI,143).
|
32. | Friderich Wilhelm Barfod (8.Knud2, 1.Ib1) blev født cirka 1739. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Musiker, organist, musketer
- Referencenummer: XI,144(eller 147?)
- Konfirmation: 1754, 15 år gammel
Notater:
(XI,144 (eller 147),der er nogen uoverensstemmelse mellem numrene i Barfod-Sagaen og "19 generationer" se side 235 i bogen). Denne gren kom egentlig fra Sjælland og er omtalt i kapitel 6 side 65. Frideric Barfod skal have været musiker. Han angives ved sine børns fødsel som hhv. piber (1775) og musketer, og kom sandsynligvis til Odense (ca. 1780), hvor han blev organist. Da han i 1775 i Nibe udlægges som barnefader for Anne Dorothea Jensdatters søn Jens, benævnes han "Friedrich Wilhelm Barfoed, daværende Musicant her i Byen".
Friderich blev gift med Anne Marie Brandt den 17 jun. 1773 i Viborg. Anne (datter af Claus Mathias Johannsen Brandt og Maren Jakobsdatter) blev født den 10 maj 1739 i Assens; døde den 19 feb. 1830 i Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]
Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Dorothea Jensdatter. Anne blev født i 1752 i Ålborg. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
33. | Karen Barfoed (22.Christian3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 25 apr. 1757 i Nislevgaard; døde den 30 okt. 1776 i Frederiks Hospital i København. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,43).
|
35. | Jens Barfoed (22.Christian3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 14 nov. 1760 i Nislevgaard; døde den 5 jun. 1797 i Gjeddesdal i Greve. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Landmand, forvalter
- Referencenummer: XII,45
Notater:
(XII,45) Forvalter hos morbroderen justitsråd Michael Wulff Giøe på Gjeddesdal.
|
36. | Marcus Giøe Barfoed (22.Christian3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 24 jun. 1765; døde den 11 okt. 1833 i Præstø Amts Sygehus ved Næstved. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Funtionær, skriverkarl, handelsmand.
- Referencenummer: XII,46
Notater:
(XII,46) Også han blev, som broderen, ansat hos morbroderen, Michale Wulff Giøe på Gjeddesdal. I 1787 var han skriverkarl hér. Han skal siden have drevet handel og levet i trange kår i Vordingborg. Han blev indlagt på det Andresenske Legat på Præstø Amts Sygehus ved Næstved, hvor han døde som pensionist den11/10 1833.
|
37. | Andreas Barfoed (22.Christian3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 29 maj 1769 i Uggerslevgaard; døde den 18 apr. 1789 i Skibet GEHEIMERAAD SCHACK. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Sømand, styrmand
- Referencenummer: XII,47
Notater:
(XII,47) Han tog til søs og avancerede 26/8 1784 til tredje styrmand på skibet GEHEIMERAAD SCHACK og døde hér ombord den 18/4 1789.
|
38. | Ida Amalie Barfoed (23.Carl3, 6.Anders2, 1.Ib1) døde den 21 sep. 1833 i Roskilde i huset hos sin datter. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XII,48
- Døbt: 24 jun. 1761, Fodby
Notater:
(XII,48) Var tvilling. Født i Fodby og var i flere år i huset hos sin slægtning provst Gjøe i Høje Tåstrup. I 1785 blev hun gift i Roskilde med sognepræst til Tårnby på Amager Morten Sørensen Munch. Da hendes mand døde i 1791 af mæslinger flyttede hun til Roskilde, hvor hun døde 1833 i huset hos sin datter.
Ida blev gift med Morten Sørensen Munch den 18 okt. 1785 i Roskilde. Morten blev født den 17 maj 1754 i Kolind præstegård; døde den 13 apr. 1791 i af mæslinger. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
39. | Dødfødt tvillingsøster (23.Carl3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født i 1761 i juni formentlig; blev begravet den 29 jun. 1761 i Fodby. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,49).
|
40. | Vibeke Barfoed (23.Carl3, 6.Anders2, 1.Ib1) døde den 9 apr. 1837 i Århus. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XII,50
- Døbt: 9 nov. 1762, Fodby
Notater:
(XII,50) Født 1761 i Fodby og var i en årrække i huset hos en søster i Århus, hvor hun døde i 1837.
|
43. | Sara Barfoed (26.Jens3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født i 1779; døde den 5 dec. 1852 i Veggerløse. Andre begivenheder:
- Referencenummer: XII,53
- Konfirmation: 1794, Veggerløse
Notater:
(XII,53) Blev opdraget hos morfaderen i Veggerløse, hvor hun blev konfirmeret i 1794.
Sara blev gift med Niels Bruun den 22 jun. 1799. Niels blev født i 1766; døde den 21 jan. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
44. | Anna Magdalene Barfoed (26.Jens3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 11 sep. 1780 i Bierne; døde den 27 jun. 1802 i Veggerløse. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,54) Blev som søsteren opdraget hos morfaderen i Veggerløse, hvor hun døde som ung den 27/6 1802 efter at have ligget syg i 6 uger og de sidste 12 dage berøvet forstanden.
|
45. | Andreas Gotfred Barfoed (26.Jens3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 19 sep. 1783 i Bierne Mølle ved Nyborg; døde den 3 jun. 1784 i Bierne Mølle. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,55) Næste bror får samme navn.
|
46. | Andreas Gotfred Barfoed (26.Jens3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født i JULI 1786; døde den 30 maj 1803 i Saxkøbing. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Snedker
- Referencenummer: XII,56
Notater:
(XII,56) Fik samme navn som broderen, der blev under et år gammel. Han blev ligeledes (som søstrene) opdraget hos morfaderen i Veggerløse. Han var i 1802 i lære hos snedker Herman Jensen i Saxkøbing og døde dér 30/5 1803.
|
47. | Anna Magdalene Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 5 sep. 1794 i Odense; døde den 16 feb. 1861 i Odense. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Kammerjomfru
- Referencenummer: XII,57
Notater:
(XII,57) Hun var i Odense i en snes år kammerjomfru hos em komtesse Reventlow.
|
48. | Anders Mathias Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 3 dec. 1796 i Odense; blev begravet den 29 sep. 1797 i Odense. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,58).
|
49. | Dødfødt pige (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født i MAJ 1798; døde i MAJ 1798 i dødfødt. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,59) Dødfødt; moderen døde i barselsseng.
|
51. | Anders Matias Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 27 nov. 1801 i Odense; døde den 3 jul. 1883 i Odense. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XII,61
Notater:
(XII,61) Var i 1812 elev i Odense Latinskole og blev 1820 student herfra. Den 18/7 1825 blev han cand. theol og i november 1825 huslærer hos justitsråd Lange på Ørbæklunde. Derefter holdt han den 19/6 1827 demisprædiken og katekisation i Ørbæk kirke. Han blev sognepræst den 31/12 1829 til Ølby, Asp og Fousing i Ribe stift. Den 10/9 1836 blev han sognepræst til Sandager og Holevad på Fyn samt endelig den 24/11 1850 til Allerup og Davinde. Den 5/1 1871 fik han en værdifuld sølvgave som bevis for hvor ualmindelig afholdt han var som sjælesørger og stadig formand for sognerådet. Hans kone var død 28/11 1843 efter en uges sygdom af brystbetændelse og han tog sin afsked den 5/10 1877 og døde i Odense 3/7 1883. De havde syv børn.
Anders blev gift med Sophie Margrethe Hempel den 9 jul. 1830 i Odense. Sophie (datter af Søren Hempel og Frederikke Kirstine Kisbye) blev født den 9 jul. 1804 i Odense; døde den 28 nov. 1843. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
53. | Morten Frederik Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 25 okt. 1805 i Odense; døde den 8 jun. 1899 i Allerup (vistnok). Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Urmager, organist, soldat, gartner
- Referencenummer: XII,63
Notater:
(XII,63) Han er uddannet som urmagersvend, og var i 1834 konstitueret organist ved Vor Frue Kirke i Odense, men blev siden hvervet underofficer ved et regiment i København. Til sidst var han gartnerkarl på Hvidkilde. Han døde blind den 8/6 1899 vist i Allerup.
|
54. | Amalie Christiane Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 3 aug. 1809 i Odense; døde den 4 feb. 1880 i Odense. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Husbestyrerinde
- Referencenummer: XII,64
Notater:
(XII,64) Hun er født 3/8 1809 i Odense og var i sit hjem 1834. Hun var senere i mange år en trofast støtte for sin bror pastor Anders Matias Barfoed og hans børn i Sandager, Allerup og Odense. Hun døde den 4/2 1880 i Odense efter et langt sygeleje.
|
55. | Ahrendt Katarus Georg Barfoed (28.Hans3, 6.Anders2, 1.Ib1) blev født den 7 nov. 1813 i Odense. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Farmaceut
- Referencenummer: XII,65
Notater:
(XII,65) Er født i Odense og blev farmaceut, men fik ikke eksamen og arbejdede på forskellige apoteker i Nyborg og Holbæk. I 1834 var han provisor på Skive apotek og senere i Holstebro og Skanderborg. I 1840 var han sammen med tre andre apotekermedhjælpere i Eckernførde. Herfra er han muligvis stået til søs, men hans skæbne kendes ellers ikke. I Eckernførde har han imidlertid fået et barn (XIII,115) med Mine Steinicke, der senere blev gift med en Johann Erich og sammen flyttede de til Kiel, hvor hun døde den 26/11 1880.
Ahrendt blev gift med Mine Steinicke i (?). Mine døde den 26 nov. 1880 i Kiel. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
58. | Karen Marie Barfod (32.Friderich3, 8.Knud2, 1.Ib1) blev født den 6 aug. 1776 i Viborg Søndre; blev begravet den 30 dec. 1775 i Viborg Domsogn. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,171) Navn ukendt. En datter af musketer Barfod begraves 30/12 1775 af provst Wersøe i Viborg, Hun må være deres første barn.
|
59. | Peter Christian Mathias Barfod (32.Friderich3, 8.Knud2, 1.Ib1) blev født den 21 jul. 1776 i Viborg; døde den 20 jun. 1828 i Nykøbing Falster. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Soldat, musketer, handskemager
- Referencenummer: XII,172
Notater:
(XII,172) Han lærte handskemageriet i Odense, men blev siden musketer ved Det slesvigske Infanteri Regiments 1. kompagni. Medens han var hér, fik han sin kaptajns tilladelse til at blive gift den 9/6 1809 i Nykøbing Falster. Den 2/12 1814 fik han borgerskab som handskemager i Nykøbing Falster, hvor han virkede til sin død 20/6 1828. Han havde fem børn.
Peter blev gift med Mette Dorthe Bech den 9 jun. 1809 i Nykøbing Falster. Mette (datter af Jochum Bech) døde den 14 aug. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
60. | Maren Christine Barfod (32.Friderich3, 8.Knud2, 1.Ib1) blev født i ca. 1779; døde i efter 1787. Andre begivenheder:
Notater:
(XII,173) Måske født i Viborg. Omkring 1780 flytter familien formentlig til Odense, og ved folketællingen 1787 finder vi, at Maren Christine Barfod boer hos stadsmusikant Johan Jacob Brandt (formentlig familie til hendes mor) i Odense og hun er da blot 8 år gammel.
|
|