Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
5. | Christen Thomsen Barfoed (2.Anneke2, 1.Ellen1) blev født den 16 jun. 1815 i Stege; døde den 30 apr. 1889 i København; blev begravet i Holmens Kirkegård. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Professor på Landbohøjskolen
- Referencenummer: XIV,61
Notater:
(XIV,61) Undervistes først hjemme af private lærere, men kom 1827 i Vordingborg Latinskole og blev student herfra 1832. I 1835 blev han cand. pharm. med Laud og i 1839 cand. polyt. i anvendt naturvidenskab. Han var i vinterhalvårene 1839-40 og 1841-42 i Berlin og om sommeren 1840 i Wien samt fra oktober 1840 til august 1841 i Paris og besøgte Norditalien, Schweiz, England, Holland og Belgien, hvor han især studerede kemi, mineralogi og spiritusfabrikation. Han blev på H. C. Ørsteds anbefaling optaget i Pelouzes privatlaboratorium i Paris, men vendte hjem i 1842 på grund af efterretninger om sin fars betænkelige sundhedstilstand. Han gav først privat undervisning i teoretisk og praktisk kemi og udgav i 1843 en oversættelse og bearbejdelse af Pistorius: "Vejledning til Brændevinsbrænderi". I 1844-46 var han alumne på Borchs Kollegium og begyndte allerede i 1844 at holde offentlige forelæsninger over agerdyrkningskemi, i de første år for Det kgl. Landhusholdningsselskab og senere for egen regning. I 1844 vandt han præmien for en af Det kgl. Videnskabernes Selskab for det Classenske Legat udsat prisopgave: "Årsagerne til den brændte Lers gavnlige Virkning paa Vegationen". 1845 blev han docent i kemi og fysik ved Den kgl. Veterinærskole på Christianshavn. 1845 til 1858 var han medlem af Landhusholdningsselskabets kunstkommission og fra den 2/6 1850 til 1858 var han konstitueret lektor ved Veterinærskolen og tillige 1850 til 1859 lærer i kemi ved Den kgl. militære Højskole og bestyrer af dennes øvelseslaboratorium. I 1851 udgav han "Den rene Krystallografis Hovedtræk" og fra 1/7 1851 til 1889 var han medlem af det veterinære sundhedsråd. I 1853 skete der en eksplosion i Den militære Højskoles øvelseslaboratorium ved et fra ældre tid henstående glas med ukendt indhold. Han såredes, og selvom han beholdt sit syn, forvandt han aldrig følgerne helt. Den24/8 1858 til den 22/8 1887 var han lektor i kemi og farmaci ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og havde forinden udarbejdet planen for det derværende kemiske laboratorium, hvorfor han i 1856 besøgte de nyere laboratorier i Tyskland og i 1863 udgav han "Lærebog i analytisk Kemi" (2. udg. 1880). Han holdt i disse år, på foranledning af Den danske Apotekerforening, offentlige forelæsninger over farmaceytisk kemi og ligeledes for Selskabet for Naturlærens Udbredelse og udgav i bl.a. i årene 1858, 1863, 1867, 1870 og 1877 Jonstons bog "Catechismus i Agerdyrkningskemi og Jordbundslære". 1863-70 var han medlem af forsteksamenskommissionen og den 22/12 1865 blev han medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og den 22/1 udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Den 25/9 1876 til 1889 var han medlem af Carlsbergsfondets direktion og af bestyrelsen for Carlsberglaboratoriet samt 1887 formand for direktionen. 1877 blev han dr. med. honoris causa ved Uppsala Universitets 400 års jubilæum og han udgav 1878 "De organiske Stoffers kvalitative Analyse". Den 21/12 1878 blev han Dannebrogsmand og den 14/5 1887 æresmedlem af Danmarks Apotekerforening og Kommandør af Dannebrog. I Biografisk Leksikon står der: "Som lærer ved Veterinær- og Landbohøjskolen fik Barfoed den største betydning for udviklingen af den danske dyrlæge- og landbostand. Hans forelæsninger var klare og letfattelige, selv for tilhørere med små forkundskaber og de ledsagende forsøg instruktive og vel gennemførte. Eleverne nærede stor tillid til ham, en tillid, der var grundet på respekt for den dygtighed og omsorg, hvormed han varetog såvel sine lærerpligter som elevernes interesser. Hans værk om de organiske stoffers kvalitative analyse er enestående i den kemiske litteratur, såvel i Danmark som i udlandet". Begge hans lærebøger var indtil begyndelsen af 1900-tallet de eneste anvendte lærebøger i kemisk analyse hér i landet. Han skrev også en del videnskabelige meddelelser i "Tidsskrift for Fysik og Kemi", i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter, "Journal für praktische Chemie", i "Zeitschrift für analytische Chemie" samt skrev flere andre vigtige artikler bl.a. i "Farmaciens Historie i Danmark". Han døde efter et langt sygeleje 30/4 1889 i København og begravedes på Holmens Kirkegård. Har tre børn.
Christen blev gift med Elise Petrine Hedvig Mathilde Viborg den 30 okt. 1846 i København. Elise (datter af Erik Nissen Viborg og Anna Charlotte Amalie f. Nielsen) blev født den 13 mar. 1817 i København; døde den 13 jan. 1897 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
6. | Erik Christian Barfoed (4.Cathrine3, 2.Anneke2, 1.Ellen1) blev født den 27 jul. 1847 i Helsingør; døde den 9 jan. 1937. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Forstmand, forfatter, oversætter
- Referencenummer: XV,106
Notater:
(XV,106) Blev student 1865. I 1874 blev han forstkandidat og han har siden berejst Java og Siam og skrev i 1877 "Fra alle Lande" om Sundastrædet og Anjer samt om Singapore. Han var desuden oversætter og ejer af en meget stor sommerfuglesamling på omkring 8000 stk. fra hele verden.
|
9. | Erik Christian Nissen Barfoed (5.Christen3, 2.Anneke2, 1.Ellen1) blev født den 6 dec. 1847; døde den 9 maj 1935. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XV,120
Notater:
(XV,120) Blev student fra Metropolitanskolen 1867. Den 21/1 1873 blev han cand. theol. og var fra 1873-1874 på universitetsstipendier i udlandet. 1874-79 var han på Borchs Kollegium og var tillige med sit studium også lærer og manuduktør og 1875-79 protokolfører ved teologisk eksamen. Den 7/6 1877 blev han anden kateket ved Garnisons Kirke i København og den 27/12 1879 sognepræst til Hørsholm. Den 20/5 1892 blev han sognepræst til Brøndby Vester og Øster. På udenlandsrejser bl.a. til Italien og Grækenland dyrkede han såvel kunsthistoriske som kirkehistoriske interesser. Et resultat af de første er "Titian Vecello", som han udgav i 1889, mens hans liturgiske studier, der syntes at føre i højkirkelig retning, satte frugt i en række skrifter "Alter og Prædikestol" fra 1886, "Vor Højmesse" fra 1899 og "Oldtidens Liturgier", der kom i 1902. Det var arbejder, der vidner om indtrængende grundighed og stor kærlighed til emnet. Den ringe opmærksomhed, som han fandt for sine liturgiske og patriotiske studier, førte ham ind i kritiske overvejelser, for hvilke han gjorde rede i bogen "Hvorfor jeg må nedlægge min Præstegerning", der kom i 1912 efter at han den 28/11 1911 havde taget sin afsked og bosat sig i København. Ud fra en massiv ortodoks opfattelse førtes han til tvivl om sin særstilling (absoluthed) og efter årelange smertelige sjælekampe, følte han sig nødsaget til at forlade den præstegerning og den kirke, han havde tjent trofast i over en menneskealder. Desuden har han skrevet "Vejledning for Bibellæsere", der udkom i 1893, foruden artikler i forskellige blade. Han har seks børn.
Erik blev gift med Thora Læssøe den 16 mar. 1880 i Garnisons Kirke i København. Thora (datter af Ludvig August Læssøe og Charlotte Camilla Louise f. Trütschler-Hanck) blev født den 31 aug. 1853; døde den 17 jan. 1917 i .. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
10. | Anna Cathrine Barfoed (5.Christen3, 2.Anneke2, 1.Ellen1) blev født den 11 maj 1849 i København. Andre begivenheder:
Notater:
(XV,121) Hun voksede op sammen med broderen og deltog i nogle år i Københavns Understøttelsesforenings arbejde i kvarteret omkring Dannebrogsgade. Har ingen efterkommere.
|
11. | Charlotte Amalie Barfoed (5.Christen3, 2.Anneke2, 1.Ellen1) blev født den 24 aug. 1852 i København; døde i i Blev en halv dag gammel. Andre begivenheder:
Notater:
(XV,122) Døde en halv dag gammel, efter en for tidlig fødsel.
|
|