Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Niels Knudsen Barfod

Mand - 1581


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Niels Knudsen Barfod døde i efter 1581.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: V,5
    • Beskæftigelse: 1553; Godsejer

    Notater:

    (V,5) Han havde overtaget en af de bedste gårde i Nebel by, men da han også havde kæmpet på bøndernes side under Grevens Fejde, måtte han overgive sin gård til kongen. Han omtales første gang i 1553, da han som vidne besegler Peder Knudsens skøde, men han brugte da blot et simpelt bomærke med omskriften Niels Cnutsen. I 1562 skulle han som afgift til kronen svare følgende: 1 mark 5 skilling 1 album til Helmisse (den 1. november) og til Voldermisse (den 1. maj) samt 2½ øre byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han er på gården endnu i 1581, men fire år senere er den overtaget af sønnen. Hans kone hed Ester til fornavn og de havde syv børn (VI,7-13), hvoraf de fleste blev i Nørre Nebel, men Hans (VI,13) flyttede til Helsingør og omtales i kap. 4.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ester. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Jens Barfod  Efterkommere til dette punkt
    2. 3. Eske Barfod  Efterkommere til dette punkt
    3. 4. Knud Barfod  Efterkommere til dette punkt
    4. 5. Kirsten Nielsdatter Barfod  Efterkommere til dette punkt
    5. 6. Jacob Barfod  Efterkommere til dette punkt
    6. 7. Maren Nielsdatter  Efterkommere til dette punkt
    7. 8. Hans Barfod  Efterkommere til dette punkt døde efter ER 1622.


Generation: 2

  1. 2.  Jens Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,7
    • Beskæftigelse: 1562; Gårdmand

    Notater:

    Også de fleste af Niels Barfods (V,5) børn blev ved landbruget, hvor de havde gårde forskellige steder i Nørre Nebel, så der var således stadig et indslag af slægten i Nebel.

    (VI,7) Jens Barfod sad ligesom sine slægtninge på en af de bedste gårde i Nebel by. Gårdens afgift til kronen var i 1562 1 mark 5 skilling 1 album, der skulle betales til Helmisse og Voldermisse samt 2½ ørte byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han delte gården med sin bror Eske. Jens Barfod har øjensynlig været en hidsig mand, for i en strid med et par Torbøl-mænd om en ko skar han øret af koen. Han var gift med Kirsten Jepsdatter fra Torbøl, der også tilhørte en stridbar selvejerbondeslægt i Torbøl. En søndag i 1615 kom hun i voldsom strid med sin svigerinde, Eske Barfods kone, idet hun havde sat sig nærmest "knappen" i kirkestolen og ikke ville vige pladsen for Eskes kone (der også hed Kirsten), der så under hele gudstjenesten blev stående foran hende, da hun naturligvis ikke kunne drømme om at sidde bag hende, idet pladsen tilkom den familie, der havde mest hartkorn, og det havde Eskes. Eske Barfod gik nu til retten og førte vidner på, at hans kone sad yderst i stolen, som hørte til gården, og da hun var ældre og ældre gift end Kirsten Jepsdatter (Jens' kone) "lyste han hende en fuld vold til" og retten bekræftede da også Eske Barfods kones ret stil stolestadet (H. K. Kristensen side 193). Der er lidt usikkerhed om denne historie, der har modsatte resultater i henholdsvis 19 Generationer og Barfod Sagaen, mens Kristensens bog ikke meddeler, hvem der vandt.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Jepsdatter. Kirsten blev født i i Torbøl. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Niels Barfod  Efterkommere til dette punkt døde efter ER 1645.

  2. 3.  Eske Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,8
    • Beskæftigelse: 1597; Gårdmand

    Notater:

    (VI,8) Han blev i 1597 stævnet af sin slægtning præsten Niels Barfod (VII,1). Det var tilmed Peder Barfod (VI,3), der som tingholder måtte lede sagen og uddele en bøde på 2 mark danske til ham, "for han haver volddreven Hr. Niels hans enge udi Bolkær eng med hans hest og jaget hans øxen løse, og for han har voldtyret hans eng ved vejen". Ved denne lejlighed omtales også hans to søstre Kirsten Nielsdatter (VI,10) og Maren Nielsdatter (VI,12). Eske Barfod har åbenbart tillige været lidt voldsom af sig, idet han 1598 havde slået en kone i byen, hvad han også måtte bøde for (H.K. Kristensen side 35 og Kærgård birks tingbog 1597). Hans kone hed også Kirsten ligesom broderens, og de havde en strid om stolestadet i kirken omtalt under Jens Barfod (VI,7). De havde 2 børn (VII,13-14).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 10. Thomas Barfod  Efterkommere til dette punkt
    2. 11. Niels Eskesen Barfod  Efterkommere til dette punkt

  3. 4.  Knud Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,9
    • Beskæftigelse: 1591; Degn i Sneum og Tjæreborg

    Notater:

    (VI,9) Han blev degn til Sneum og Tjæreborg og indskar sit navn i degnestolen sammen med en fod og årstallet 159(1?). To slægtninge gjorde det også, Mads Ibsen Barfod (VII,15) i 1646 og Nicolaus Barfodius (VIII,7) i 1641. Der er blot sket det, at degnestolen ikke mere eksisterer.


  4. 5.  Kirsten Nielsdatter Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: 1597; VI,10

    Notater:

    (VI,10) Omtales i 1597, da hun sammen med søskende og mor blev stævnet for at have ladet noget kvæg græsse i præstens eng.


  5. 6.  Jacob Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,11

    Notater:

    (VI,11) Ib eller Jacob Barfod kendes ikke nærmere, men må være far til Mads Barfod (VII,15).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 12. Mads Ibsen Barfod  Efterkommere til dette punkt

  6. 7.  Maren Nielsdatter Efterkommere til dette punkt (1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,12

    Notater:

    (VI,12) Omtales 1597, da hun sammen med søskende og mor stævnes for at have ladet noget kvæg græsse i præsten eng.


  7. 8.  Hans Barfod Efterkommere til dette punkt (1.Niels1) døde efter ER 1622.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Købmand?
    • Referencenummer: 1583; VI,13

    Notater:

    (VI,13) Han forlod Nørre Nebel for at søge lykken under helt andre forhold. Vi møder ham nemlig som borger i Helsingør, hvor han kommer til at gøre sig godt gældende. Første gang finder vi ham i en mønstringsrulle over borgerskabet i 1583. I modsætning til sin fætter Niels (VI,4) skal han kun have ført "kort værge". I 1610, da hans kone Inger Hansdatter døde, ser vi, at han indgik forlig med sin datter om arven efter moderen. Endnu i 1622 nævnes han i kæmnerregnskabet, men hvornår han døde vides ikke. Han havde tre børn (VII,16-18).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Hansdatter. Inger døde cirka 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 13. Zicelle Hansdatter Barfoed  Efterkommere til dette punkt
    2. 14. Christen Hansen Barfoed  Efterkommere til dette punkt
    3. 15. Jens Barfoed  Efterkommere til dette punkt


Generation: 3

  1. 9.  Niels Barfod Efterkommere til dette punkt (2.Jens2, 1.Niels1) døde efter ER 1645.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VII,12
    • Beskæftigelse: 1619; Gårdmand

    Notater:

    (VII,12) Han kunne overtage sin fars del af gården, som han i 1619 havde sammen med sin onkel, der havde den anden del. Han sad der endnu i 1645, men får år efter har hans søn (Jens Barfod VIII,25) fæstet gården.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 16. Jens Barfod  Efterkommere til dette punkt døde efter ER 1661.

  2. 10.  Thomas Barfod Efterkommere til dette punkt (3.Eske2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VII,13
    • Beskæftigelse: 1645; Gårdmand

    Notater:

    (VII,13) Sad en tid sammen med fætteren Niels (VII,12) som ejer af den fædrene gård i Nebel. Vi kender ham hér fra årene 1645 og 1661, og desuden ved vi, at han i 1637 havde måttet bøde 12 daler for "lejervidde" d.v.s. utugt. Gården gik siden over til sønnen Peder Barfod (VIII,26).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 17. Peder Barfod  Efterkommere til dette punkt døde i 1708.

  3. 11.  Niels Eskesen Barfod Efterkommere til dette punkt (3.Eske2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Gårdmand (?)
    • Referencenummer: VII,14

    Notater:

    (VII,14) Som flere i familien skejede han også ud, men det er vel et spørgsmål om, hvor meget man skal lægge i alt dette, for vi kender nemlig kun personerne gennem retsbøger og skøde protokoller, og derfor får vi kun kendskab til den ene side af deres tilværelse. Niels Barfod fik imidlertid bøder for slagsmål og lejermål. Slagsmålet foregik i hans eget hus, og han påstod ganske vist, at det var modparten Th. Lassen, der havde overfaldet ham med "seks hårgreb".


  4. 12.  Mads Ibsen Barfod Efterkommere til dette punkt (6.Jacob2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VII,15
    • Beskæftigelse: 1646; Degn i Sneum

    Notater:

    (VII,15) Var degn i Sneum og ridsede sit navn og en bar fod samt årstallet 1646 i degnestolen, der dog ikke længere eksisterer. Det samme gjorde slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Nicolaus Barfodius (VIII,7).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 18. Maren Madsdatter Barfod  Efterkommere til dette punkt døde den 16 nov. 1706 i Svaninge.

  5. 13.  Zicelle Hansdatter Barfoed Efterkommere til dette punkt (8.Hans2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: 1610; VII,16

    Notater:

    (VII,16) Kendes kun fra skiftet efter moderen i 1610.


  6. 14.  Christen Hansen Barfoed Efterkommere til dette punkt (8.Hans2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Soldat, sergent
    • Referencenummer: 1618; VII,17

    Notater:

    (VII,17) Den 14. oktober 1618 udgik der ordre til Mogens Kaas, at han skulle forordne ham til en sergent eller en anden bestilling, som han kan være dygtig til, når der bliver en plads ledig i hans regiment (Jyske Tegnelser 1618).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 19. Hans Barfod  Efterkommere til dette punkt

  7. 15.  Jens Barfoed Efterkommere til dette punkt (8.Hans2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Straffefange?
    • Referencenummer: 1620; VII,18

    Notater:

    (VII,18) Har boet i Malmø, og da han var blevet udtaget til at arbejde på Frederiksborg Slot var han sammen med en anden undveget. Den 26/9 1620 udgik der derfor brev til lensmændene om at eftersøge ham og hvis han blev fundet skyldig og blev dømt til kongens arbejde, skulle han straks efter dommens afsigelse sendes tilbage til Frederiksborg Slot.



Generation: 4

  1. 16.  Jens Barfod Efterkommere til dette punkt (9.Niels3, 2.Jens2, 1.Niels1) døde efter ER 1661.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VIII,25
    • Beskæftigelse: CA 1650; Gårdmand

    Notater:

    (VIII,25) Hans far sad endnu i 1645 på gården, men få år efter fæster han selv gården og gav 22 rdl. i indfæstning. Det sidste vi hører om ham er i 1661.


  2. 17.  Peder Barfod Efterkommere til dette punkt (10.Thomas3, 3.Eske2, 1.Niels1) døde i 1708.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VIII,26
    • Beskæftigelse: 1682; Gårdmand

    Notater:

    (VIII,26) Fæstede 1682 den fædrene gård som ryttergods. Da han døde 1708 overdrog enken gården til en datter (IX,53). Besætningen bestod da af 2 heste, 2 køer, 1 kvie, 1 kalv og 3 får.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 20. Datter med ukendt navn  Efterkommere til dette punkt

  3. 18.  Maren Madsdatter Barfod Efterkommere til dette punkt (12.Mads3, 6.Jacob2, 1.Niels1) døde den 16 nov. 1706 i Svaninge.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VIII,27

    Notater:

    (VIII,27) Efter mandens død i Jordløse i 1667 boede hun hos sønnen Mads Hoff, der var præst i Svaninge. Her døde hun 16/11 1706.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Andersen Hoff. Laurits (søn af Anders Simonsen Hoff) blev født cirka 1607 i Kerteminde; døde i 1667 i Jordløse. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 19.  Hans Barfod Efterkommere til dette punkt (14.Christen3, 8.Hans2, 1.Niels1)

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VIII,38

    Notater:

    (VIII,38) Er sandsynligvis søn af Christen Hansen Barfoed, og havde i hvert tilfælde tre sønner.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 21. Hans Hansen Barfod  Efterkommere til dette punkt
    2. 22. Niels Hansen Barfod  Efterkommere til dette punkt
    3. 23. Christen Barfod  Efterkommere til dette punkt