Knud Hansen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst i Sneum (?)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun var muligvis datter af pastor Knud Hansen, der var hendes mands forgænger i embedet i Sneum. Se iøvrigt under mandens biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lauritsen Barfod. Claus (søn af Laurits Barfod og Anne) blev født i i Midt i sidste halvdel af 1500-tallet; døde den 1 jul. 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,2

Notater:

(VIII,2).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,3

Notater:

(VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,4

Notater:

(VIII,4) Omtales i 1649 som gift med Niels Nielsen i Skads, og de har tre børn: Laurits, Ingeborg og Karen. I 1653 klager Karen Nielsdatter således over, at hendes morbroder Knud Clausen Barfod (VIII,6) ikke behandler hende ordentligt; hun var hans myndling.

Anne blev gift med Niels Nielsen i Omtales som gift 1649. Niels blev født i i Skads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,5
• Beskæftigelse: 1649; Bonde i Skads herred, fuldmægtig for sin far

Notater:

(VIII,5) Angives 1649 som bonde i Skads herred. Han boede i Allerup og havde iøvrigt i 1640 været fuldmægtig for sin far pastor Claus Barfod (VII,2).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette. Mette døde cirka 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sørensdatter Ravnsø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn
• Referencenummer: VIII,7

Notater:

(VIII,7) Niels eller Nicolaj blev student fra Odense og den 22/11 1639 indskrevet ved Københavsn Universitet med mester Jacob Finch som præceptor. I 1641 ridser han sit navn i Sneum degnestol" Nicolaus Barfodius 1641", ligesom slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Mads Barfod (VII,15) havde gjort; den findes dog ikke mere. Hans navn skal også have stået i Hesselager degnestol. Død 1649.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,1

Notater:

(IX,1) Blev kun 12 år gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsskriver
• Referencenummer: IX,2

Notater:

(IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff).
Han fik fire børn.

I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse.

Peder blev gift med Margrethe Andersdatter i 1659 i Åkirkeby, Bornholm. Margrethe blev født i 1639 i Bornholm; døde den 1 juli 1712 i Åkirkeby, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Rasmussen. Rasmus blev født i 1620; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Jørgen Henriksen Randers efter ER 1663. Jørgen blev født i 1633; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,4

Notater:

(IX,4) Er afbilledet på faderens epitafium i Hesselager Kirke, men må være død som spæd.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,6

Notater:

(IX,6) Gift med en præst; se under hendes mands biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Hansen Turimontan. Herman (søn af Hans Hermansen) døde i 1708. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,7
• Beskæftigelse: 1675; Degn i Sneum og Tjæreborg

Notater:

(IX,7) Kender vi ikke så meget til, men vi ved dog, at hans far betalte skolepenge for ham til Ribe Latinskoles 2. klasse i 1653 og til den 3. klasse i 1654, og endnu St. Hansdag 1657 nævnes han i skolen. I 1675 var han degn i Sneum og Tjæreborg. Vi kender ikke hans kone, men vi ved, at hans søn Stefan Barfod (X,16) blev sin fars efterfølget som degn i Sneum og Tjæreborg, og denne søn levede endnu i 1749.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, lærer
• Referencenummer: IX,8

Notater:

(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).

Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tjenestekarl hos præsten i Fraugde
• Referencenummer: IX,9

Notater:

(IX,9).