Jacob Mortensen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, delefoged, landmand
• Referencenummer: VII,19

Notater:

(VII,19) Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet efter faderen i 1619 i Bjødstrup i Hammerum herred (Se kap.3). I 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs Slot, d.v.s. en kongelig embedsmand, der varetog en art kongelig myndighed, og der fandtes kun én delefoged i hvert herred. Det var desuden et skridt på vejen til stilling som herredsfoged og dermed dommer i herredet, og dette embede fik han da også den 3. december 1625 i Hammerum herred. Det var et af de store herreder i Jylland, idet det strakte sig fra Holstebro i nord ned til Felding og Skarrild i syd og mod øst strakte det sig et godt stykke forbi Herning, hvor vi bl.a. finder Gjellerup, Ikast, Hammerum og Bjødstrup.
Efter en bønskrivelse til kong Christian IV fik Jacob Barfod den 10. april 1633 tilladelse til at måtte indfri Claus Barfods (VII,10, kap.3) tidligere bondegård, hvis han udlagde al den resterende landgilde og siden årligt betalte fornødne afgifter. Han klarede sig økonomisk ganske godt, og han fik da også den 24. april 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden, "når sognepræsten i Gjellerup, der da havde den, døde", og allerede den 17. april 1636 fik han stadfæstelse på livstid på, at han og hans kone Anna Christensdatter, hvis hun overlevede ham, måtte have den sædvanlige fæste og afgift på kronens part af korntienden i Gjellerup sogn. Til gengæld skulle han betale en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg, der skulle leveres til fastelavn.
Jacob Barfod ejede desuden en gård i Gjellerup by, som han havde vanskeligt med at få bortfæstet. Den ene fæster efter den anden måtte gå fra gården på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Derfor besluttede Jacob Barfod at indsende en ansøgning til kongen om at få denne forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Ifølge bønskrivelsen fra 1641 var afgiften på 4 skilling leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1svin, 1 rigsdaler og 24 skæpper havre. Han skriver, at det var lige så meget som en gård i byen, så han ønskede derfor afgiften halveret. Vi kender ikke udfaldet, men på en lignende bønskrivelse fra 1634, hvor han ønskede den pågældende gård forskånet for den årlige kroneskyld, blev der svaret allerede samme år, og hér fik herredsfogeden meddelelse om, at han fik den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter. Den 13. juli 1643 var Jacob Barfod blevet værge for Gjellerup kirke, og han var det endnu under Torstenssonkrigen 1643-45, da svenskerne i 1643 hærgede egnen og tog, hvad kirken netop havde fået ind i korntiende og kronjordsskyld. Mange enlige gårde og landsbyer gik i disse år op i luer under krigen, og efter fredsslutningen i 1645 får vi at vide, at fjenden havde afbrændt et af Jacob Barfods huse, der var på "et halvt hundrede fag" og den besætning, som han havde tilbage bestod blot af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får.
Jacob Barfod havde været ejer af flere gårde, og var som sagt en holden mand. Han havde blandt andet haft tre gårde i Bjødstrup og i Ikast sogn havde han to gårde, nemlig Hagelskjær og Hesselbjerg, samt en gård i Nørre Nebel og to i Gjellerup by. Hertil kom, at han ejede en formue, som han i 1652 måtte svare rentepengeskat af med 200rdl., hvilket var en betydelig sum, da der i hele Hammerum herred blot var endnu en mand, der betalte en tilsvarende stor skat. Alligevel slap han året efter, d.v.s. i 1653, for skatten. Han godtgjorde nemlig for retten. at "hans penning, som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed, og har nu ingen at skatte af".
I 1656 førtes en sag for Herningholms birketing og for Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor han klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, men Jacob Barfod døde den 3. maj 1656, mens sagen endnu stod på.
Han havde først været gift med en datter af herredsfogden i Hammerum herred Peder Mar og derefter med Anna Christensdatter fra Nørre Fastrup af en anset slægt på egnen. Hans ligsten findes endnu bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge (Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740, Eget forlag 1952, side 48, 67 ff., 73 ff.). Han efterlod sig 10 børn (VIII,28-37), der alle blev boende på egnen. I arveskiftet efter faderen i 1619 nævnes også Jacob Mortensen Barfods søskende, som vi ellers ikke kender noget til.

HAMMERUM SLÆGTEN
Som tidligere nævnt skete der i 15- og 1600-tallet store ændringer i samfundsstrukturen med en omlægning til herregårdsdrift, hvorved adskillige bønders gårde forsvandt for at give plads til større marker. I Jylland var jorden imidlertid af meget forskellig kvalitet og godhed, og mod vest har vi i Sønderjylland hørt om, hvorledes stormflod og sandflugt kunne ødelægge landbrug. Derfor finder vi heller ikke de fleste større godser i disse egne, hvor man ikke havde interesse i at samle på den dårlige jord.
Der er stadig i 1600-tallet blot knap en million indbyggere i Danmark, og de levede med et dyrket areal, der var mindre end i vore dage. Skovene fyldte langt mere end nu, og overdrevet uden om de dyrkede arealer ved landsbyerne fyldte godt til, så i det hele taget må vi se på et land, hvor ubebyggede fælleder, moser, sumpe og egeskove dominerede, og især i Jylland bredte både sand og lyng sig på bondegårdenes bekostning. Skovene og disse ellers tilsyneladende unyttige landstrækninger var dog særdeles værdifulde på en anden måde. Her var nemlig ofte en meget stor vildtbestand at drage nytte af, og fra skovene fik man også det uvurderlige træ til skibsbygning og husbygning med bindingsværk.
Vi har set hvorledes nogle af Barfod-slægten allerede i de tidligste generationer var draget nordpå for at slå sig ned ved Ålborg og derfra at forsøge sig med handel, men der var også folk, der drog nordpå for at finde en anden og måske bedre jord, end ved de udsatte kyster mod syd i Jylland.
Arent Berntsen, der i årene 1650-56 fik udgivet sit digre værk "Danmarckis og Norgis fructbar Herlighed", skriver bl.a. om jyderne, at de er "et stærkt, omhyggeligt og flittigt folk, som deres bjærgning ved forstår at fortsætte og intet til formues formerelse undlade", og det er vel også det, man må sige om de medlemmer af slægten, der slår sig ned i Midtjylland. Fra Hammerum stammer den skånske gren og grenen i Halland-Bohuslen. Den har sikkert også mange efterkommere i Jylland og måske i andre egne af Danmark,

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Peder Mar. Datter blev født i 1600 i Bjødstrup, Ringkøbing ; døde i 1656 i Hollingholt, Ringkøbing . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Marie Christensdatter. Anna blev født i 1590 i Lind, Ringkøbing ; døde den 17 juni 1636 i Bjødstrup, Ringkøbing . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsfoged
• Referencenummer: VIII,28

Notater:

(VIII,28) Han blev ligeledes herredsfoged i Hammerum herred og nævnes bl.a. den 16/5 1657 i Lundenæs lens regnskaber og boede da i Hammerum i Gjellerup sogn. Han havde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,29

Notater:

(VIII,29). Ham kender vi ikke noget til. Det er ikke engang sikkert, at Jacob Mortensen barfod (IX,77) er han søn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsskriver
• Referencenummer: VIII,30

Notater:

(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78).

Jens blev gift med Maren Jensdatter i Vildbjerg. Maren (datter af Jens Thomsen) døde den 21 mar. 1704 i Kastbjerg i Bølling sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(VIII,37) Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Christensdatter Grim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: VIII,31

Notater:

(VIII,31) Boede i (på?) Hagelskjær, som han i 1652 havde fået af sin far. Han var delefoged til Lundenæs slot i krigsårene 1657-60, da svenskerne atter hærgede her på egnen.Efter krigen i 1660 blev forholdene på egnen synet og synsmændene skriver bl.a.: "Dernæst så vi den gård Hagelskjær, som delefogden Christen Jacobsen beboede, hvor husene var nogenlunde ved magt, men den halve part af hans sæd og avl syntes vi at være forringet". Dernæst så de på den gård i Bjødstrup, som Jacob Mortensen havde beboet, og de måtte fastslå, at husene også her var "nogenledes ved magt" samt at "den tredje part af sæden og avlen kunne være forringet". Man må vel derfor sige, at familien denne gang var sluppet noget bedre fra krigen end sidste gang (Jens Abildtrup side 31, 82 ff.). Han havde fire børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jacobsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsgoged, landmand
• Referencenummer: VIII,32

Notater:

(VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,34

Notater:

(VIII,34) Det gik ham åbenbart ikke så godt, for i 1680 måtte han pantsætte en halv bolig i Bjødstrup for 26½ sletdaler, men da han døde i 1688 og hans enke giftede sig igen med Svend Laursen blev denne indstævnet for gælden, som han måtte betale.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Hals. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,35

Notater:

(VIII,35) I 1688 boede hun i gården Store Langelund, da hun var gift med Peder Jensen. Han må være død det år, idet hendes børn giver deres morbror Knud Jacobsen i Bjødstrup fuldmagt til at sælge Store Langelund. Anden oplysning siger, at Peder Jensen er død 1672 i Horsens.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen. Peder døde i 1672 i Horsens. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,33

Notater:

(VIII,33) Boede i Hammerum og havde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mikkelsdatter. Mette blev født i 1630; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,36

Notater:

(VIII,36).

Apollonia blev gift med Christen Andersen i 1655. Christen døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Apollonia blev gift med Stephen Olufsen Aale den 20 nov. 1670. Stephen døde den 16 aug. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,54

Notater:

(IX,54).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,55

Notater:

(IX,55).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,77

Notater:

(IX,77) Er muligvis søn af Morten Jacobsen Barfod (VIII,29). En Jaob Mortensen Barfod, der tjener hos Christian Pedersen i Frederikshald i Norge og er vidne i en retssag, kan være ham.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, forpagter
• Referencenummer: IX,56

Notater:

(IX,56) Boede 1701 i Kastbjerg. Hér døde hans mor, Maren Jensdatter, 21/3 1704. Han var gift med Kirsten Christensdatter Rind, men alligevel aflagde han den 4/9 1706 ed på, at han ikke var far til hendes barn i en sag, som hun havde anlagt mod ham. Den 2/3 1709 var han forpagter af Skarrild præstegård, da han ved Hammerum herreds ting stævnede en anden mand for noget gæld. Siden boede han i Lindvig i Borris sogn og var da gift anden gang med Margrethe Boltvig, der var datter Nils Boltvig. Da Jacob Barfod dør 14/6 1736 gifter enken sig den 22/10 1739 med Jens Hjøllund. Vi kender 18 børn (X,109-126) (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1700-1707, Christiania Notarialprotokol nr. 1 side 127 b.).
Vi ved ikke, hvordan børnene fordeler sig på de to ægtefæller, så alle børn står under første.
Oplysninger fra Johs. Blæsbjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Christensdatter Rind. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Boltvig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,57

Notater:

(IX,57).

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,58

Notater:

(IX,58) Omtales i 1688, da hendes far ifølge notarialprotokollen af 31/3 i Christiania i Norge lovede 500 rdl. til en karl Jørgen Søfrensen, hvis han ville indgå ægteskab med hans datter Ingeborg, som han havde besovet, men desværre kender vi ikke sagens udfald (Christiania Notarialprotokol nr. side 127 b (?)).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,78

Notater:

(IX,78) Hun fik seks børn, som alle blev døbt i Hee kirke.

Else blev gift med Niels Olufsen i 1700. Niels blev født i 1663; døde i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: (IX,71

Notater:

(IX,71) Kom i skole i Göteborg og blev den 8/11 1662 indskrevet ved universitetet i Greifswald. Siden studerede han i Rostock og endelig forsvarede han sin disputats i 1667 på Göteborg Gymnasium. Den hed "De iustificatione hominis corum deo" og dette er vel baggrunden for, at han i 1674 kunne efterfølge sin far som præst i Årstad og Åsige, der ligger nær Falkenberg i Halland. Hans navn findes på byens ældste kirkeklokke. Han havde fire børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henningsdotter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,72

Notater:

(IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten.

Familie/Ægtefælle/Partner: Judith Jacobsdotter. Judith (datter af Jacob Rasmussen og Apollonia Palesdatter) døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ejlert blev gift med Cathrina Ifvardotter i 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,73

Notater:

(IX,73) Døde som ung.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, gæstgiver
• Referencenummer: IX,74

Notater:

(IX,74) Han blev student i Lund 16/1 1673, hvorefter han blev prædikant ved Västgöta Kavalleriregiment og deltog endog 1677-79 i krigen mod Danmark. Han blev på denne tid gift med sin første kone. Da freden sluttedes blev han 1680 medhjælper for præsten i Getinge i Halland Hans Spelling, men ordineredes året efter som præst i Bollebygd i Älvsborg len, hvorfra han dog blev afsat i 1696 eller 1697. Hans første kone var død i 1695, og allerede samme år giftede han sig med sin anden kone, så det var en ung kone, han fik i huset, og muligvis har det været dette forhold, der havde forårsaget hans afsked det følgende år. Med hende fik han ni børn. Efter sin afsked nedsatte han sig som gæstgiver i Fläskjum i Bollebygd, hvor han døde. Af hans femten børn døde de otte som unge, men alligevel stammer slægten i Bohuslen hovedsagelig fra ham.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Christofferdotter Carolstadia. Anna (datter af Christopher Ericsson Carolstadius og Anna Svensdotter) blev født i 1646 i Istorp præstegård; døde den 7 feb. 1695 i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gabriel blev gift med Ingrid Larsdotter Fridelia den 2 okt. 1695. Ingrid (datter af Lars Svensson Fridelius) blev født cirka 22 feb. 1675; døde den 28 apr. 1720 i Fläskjum i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,75

Notater:

(IX,75).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Sperling. Hans blev født i jun. 1638 i Odense; døde den 26 mar. 1705 i Getinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,76

Notater:

(IX,76).

Familie/Ægtefælle/Partner: Samuel Erlandsson Paulin. Samuel (søn af Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter) blev født i i Markaryd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: IX,59

Notater:

(IX,59) Boede i Hagelskjær med sin mor, der var enke, i 1681, idet hver af dem ejede en halvdel af gården. I 1689 vil moderen sælge gården til sine svigersønner, men det forhindres af Christens onkel Knud Jacobsen Barfod (VIII,32), der har forkøbsret og byder først 19/10 1689.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,60

Notater:

(IX,60) Boede i Hammerum i 1689.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,61

Notater:

(IX,62). Boede i Seglgården i Funder Sogn, 1689, Viborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Baltzersen. Frederik blev født den 18 nov. 1635; døde i dec. 1725. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,62

Notater:

(IX,62).

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Christensen Fastrup. Jørgen blev født cirka 1617; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, kirkeprior
• Referencenummer: IX,63

Notater:

(IX,63) Drog mod nord i Jylland og kendes 1713 og 1715 som kirkeprior i Skagen

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,64

Notater:

(IX,64) De flyttede til København, hvor hun døde den 20/10 1753 i sin ejendom på Købmagergade og blev begravet fra Nicolaj kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Adam Hass. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,65

Notater:

(IX,65) Hun levede i 1753 som enke i Bedsted i Ålborg amt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jensen. Niels døde før 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,66

Notater:

(IX,66).

Karen blev gift med Jacob Nielsen Hass den 20 sep. 1715. Jacob døde i Ca 1739. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Jensen. Oluf blev født i 1673; døde i 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,67

Notater:

(IX,67) Vi ved blot, at hendes arvinger efterlystes ved tingsvidne den 19/12 1752.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Håndværker, skomager
• Referencenummer: IX,68

Notater:

(IX,68) Han havde 1711-1718 tjent tolderen i Skagen, da han forgæves søgte at blive visitør i Christiania. I stedet udvandrede han til Christiansand, hvor det sansynligvis er ham, der i byregnskaberne nævnes som Claus Knudsen skomager i årene 1719.21. I 1721 var han endnu ungkarl og i tjeneste hos Morten Michelsen, da han den 29/9 1721 troloves med Gunhild Pedersdatter fra Farestad. Han kendes kun videre fra da han den 15/6 1734 var vurderingsmand ved et skifte i Mandal.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunhild Pedersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,69

Notater:

(IX,69).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,70

Notater:

(IX,70).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,109

Notater:

(X,109).

Inger blev gift med Lars Gaardal den 30 nov. 1710 i Borris. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,110

Notater:

(X,110).

Anne blev gift med Niels Gjaldbæk den 20 sep. 1711 i Borris sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,111

Notater:

(X,111).

Kirsten blev gift med Laust Ibsen den 3 sep. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,112

Notater:

(X,112).

Sophie blev gift med Villads Aagaard den 9 nov. 1732 i Borris sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,113
• Døbt: 31 maj 1704, Hjemmedøbt

Notater:

(X,113). Hjemmedøbt. Næste barn (X,114) fik samme navn, da han kun blev 2 måneder gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,114

Notater:

(X,114).

Jens blev gift med Karen Nielsdatter i 1748. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,115

Notater:

(X,115) Må være død som spæd, da næste dreng, der fødes blot et år senere også hedder Niels (X,116).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,116

Notater:

(X,116).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,117

Notater:

(X,117) Lever ugift i Odderskier i 1787.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,118

Notater:

(X,118).

Else blev gift med Peder Lodal i 1743 i Hvolvig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,119

Notater:

(X,119).

Andre begivenheder:

• Døbt: 18 aug., frembåret i kirken
• Referencenummer: X,120

Notater:

(X,120).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,121
• Konfirmation: 1738

Notater:

(X,121).

Ane blev gift med Frants Mortensen den 22 jan. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,122
• Konfirmation: 1740

Notater:

(X,122) Stod i 1747 Palmesøndag fadder til et barn, der blev døbt Peder.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,123

Notater:

(X,123).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,124

Notater:

(X,124) Vi ved blot at hun i 1787 endnu levede ugift i Odderskier.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,125

Notater:

(X,125) Da han kun blev et par uger gammel, får næste søn samme navn (X,126).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,126

Notater:

(X,126). Oplysninger fra Johs. Blæsbjerg.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,60

Notater:

(X,60) Boede Gl. Hodsager.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: X,61

Notater:

(X,61) Han delte gården Burgård med Peder Askov og de to havde svært ved at forliges, så i 1732 måtte Jens Barfoeds mor endog søge at mægle, men forgæves og sagen måtte indbringes for tinge 1732-33. Han fik fem børn (XI,141-45).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Student
• Referencenummer: X,67

Notater:

(X,67) Blev student i Lund 1691 og forsvarede den 22/6 1695 første del af sin afhandling "De nudipedibus" ("om Barfødderne"). Imidlertid havde han sammen med sin bror Christen lagt sig ud med kronobefallningsman Schepgård, hvilket forårsagede, at de begge blev indstævnet for retten den 26/10 1696, og det gik så ilde, at Henric blev dømt til døden og henrettedes i Halmstad i 1697.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,68

Notater:

(X,68) I modsætning til broderen Henric Barfoth (X,67), der blev henrettet, klarede Christen åbenbart frisag i retsagen 26/10 1696, hvor de havde lagt sig ud med kronobefallningsman Schepgård, vel sagtens på grund af hans unge alder. Den 1/5 1695 blev Christen Barfoth student og i 1702 disputerede han og blev siden sin fars efterfølger som sognepræst i Årstad og Åsige, men kan næppe have været der ret mange år, da han allerede døde i 1712. På trods af si korte ægteskab fik han syv børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Lachonia. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,69

Notater:

(X,69) Gift med sognepræsten i Örby i Västergötland Bengt Falchenholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bengt Falchenholm. Bengt (søn af Jens Pedersson Falchovius og Brita Bengtsdotter) døde i 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,70

Notater:

(X,70) Vi kender ellers ikke noget til ham.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Student, soldat
• Referencenummer: X,72

Notater:

(X,72) Blev student i 1697 og allerede 1702 forsvarede han sin disputats "Actio oratoria regulis aliquot illustrata", hvorefter også han begav sig til den svenske hær i Polen og kæmpede under Karl XII. Her blev han i byen Okuniew ordineret den 23/5 1703 som feltpræst sammen med sin yngre bror Henric. I december 1704 blev han gift med Anna Sophia Ronnovia, der var født ca. 1684 i Borgeby i Malmøhus len som datter af sognepræst i Borgeby og Löddeköpinge, Knud Svensson Hellundius eller Ronnovius og Metta Hansdotter f. Torslow, men hun døde i Lund allerede 5/4 1705. Han giftede sig da i 1707 med Magdalena Jovianna Rango, der var født i Ystad 1689 som datter af af kommissarie Johan Rango. Han deltog som sin ældre bror i slaget ved Poltava i Ukraine i 1709 og skal enten være blevet dræbt af kalmukerne eller levet i russisk fangenskab til 1710.

Christian blev gift med Anna Sophia Ronnovia i dec. 1704. Anna (datter af Knud Svensson Hellundius eller Ronnovius og Metta Hansdotter f. Torslow) blev født cirka 1684 i Borgeby i Malmøhus len; døde den 5 apr. 1705 i Lund. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Magdalena Jovianna Rango i 1707. Magdalena (datter af Johan Rango) blev født i 1689 i Ystad. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, præst
• Referencenummer: X,73

Notater:

(X,73) Også han tog til hæren i Polen i 1703, hvor han blev ordineret til feltpræst samtidig med sin ældre bror. Han blev siden sognepræst i Övraby og Benestad i Skåne i 1706 uden at aflægge eksamen. Han blev siden provst, men døde 1711 i Ingelstad af pest. Han havde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Agneta Warberg. Agneta (datter af Göran Warberg og Christina Pedersdotter) døde i 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,74

Notater:

(X,74) Døde ung.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, løjtnant
• Referencenummer: X,75

Notater:

(X,75) Blev i 1710 volontør ved Upplands Kavalleri regiment og samme år korporal hér. 1711 blev han kvartermester og 1716 kvartermester ved Livregimentet til hest, samt samme år ordonnans ved Liveskadronen. Derefter blev han 1718 sekondløjtnant ved Østgøta Kavalleriregiment og i 1719 premierløjtnant. Han havde to børn.

Lorenz blev gift med Anna Hartman den 25 nov. 1719 i Östra Eneby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,86

Notater:

(X,86) Kender vi ikke noget til.

Judith blev gift med Simon Palm [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,76

Notater:

(X,76) Døde som spæd; den næste datter fik derfor samme navn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: (X,77)

Notater:

(X,77) Først gift med sognepræst Lars frost (1706); derefter efterfølgeren i embedet Olof Lindewall (1721), og endelig i 1744 med kaptein J. A. Schumacher.

Christina blev gift med Lars Frost den 1 nov. 1706. Lars (søn af Hans Larsson og Ingrid f. Andersdotter) blev født den 16 maj 1663; døde den 6 jan. 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christina blev gift med Olof Lindewall den 7 jan. 1721. Olof (søn af Anders Andersson og Elna f. Olofsdatter) blev født den 16 apr. 1678 i Linnerød; døde den 11 feb. 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christina blev gift med J. A. Schumacher i 1744. J. døde før 1769. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,78

Notater:

(X,78) Blev 26/1 1700 student i Lund. I 1709 rejste han til Rostock, hvor han blev fil. mag. den 7/9 1710. Ordineredes den 1/3 1711 til nådårspræst i Glimminge og Tosterup og blev samme år sognepræst i Skurup i Skåne. I 1742 blev han herredsprovst i Vemmehög. Havde ni børn, otte med sin første kone og et med sin anden.

Ifvar blev gift med Anna Beta Stobæa den 13 okt. 1711 i Lund. Anna (datter af Andreas Stobæus og Geska f. Hörling) blev født den 5 jun. 1687 i Lund; døde den 1 apr. 1722 i Skurup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ifvar blev gift med Anna Sophia Böök den 20 dec. 1724 i Ösjö. Anna (datter af Søren Jöransson Böök og Maren) døde i 1747 i Helsingborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt sognebarn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,79

Notater:

(X,78) Døde ugift i Malmø.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, kaptein
• Referencenummer: X,80

Notater:

(X,80) Gik i skole i Ystad. Han blev student 1706 i Lund og samme år rytter ved Skånska Tremänningskavalleriregimentet og blev 1707 korporal. I 1710 udnævntes han til kvartermester og deltog i slaget ved Helsingborg den 10. marts 1710, der gik blodigt ud over begge parter, idet danskerne mistede ca. 5000 faldne og svenskerne ca 3000. Det blev et nederlag for det danske forsøg på en generobring af Skåne. Den 3/3 1711 blev han kornet og den 11/12 samme år sekondløjtnant ved Västgöta Tremänningskavalleriregimentet. Den 11/10 1721 fik han sin afsked som ritmester og blev placeret ved Malmøska Garnisonsregiment, og var den 4/7 ved artilleriet i Malmø, hvor han 1729 blev kaptein. Han havde fem børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Hvaling. Hedvig døde den 6 jan. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,81

Notater:

(X,81) Vistnok en rekord; gift med tre præster på stribe, der efterfulgte hendes far i embedet i Glimminge og Tosterup. I Glimminge kirke hænger en lysekrone med hendes navn på, som hun har skænket.

Margaretha blev gift med Enoch Wettring den 11 dec. 1711. Enoch (søn af Elias Wibjørnsson Wettring og Christina Echman) blev født i 1681 i Ingelstorp i Kristianstads len; døde den 13 jan. 1727 i i Glemminge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaretha blev gift med Nils Nobelius den 31 jul. 1728. Nils (søn af Anders Larsson og Elna Andersdotter) blev født den 2 feb. 1692; døde den 28 sep. 1733. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaretha blev gift med Johan Rhode i 1735. Johan blev født i 1696 i Norra Rörum; døde den 10 feb. 1742 i Glemminge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat
• Referencenummer: X,82

Notater:

(X,82) Gik i skole i Ystad og blev i 1706 immatrikuleret i Lund. Derefter var han i hæren og skal være faldet eller taget til fange ved Poltava 1709 ligesom et par af hans brødre.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat
• Referencenummer: X,83

Notater:

(X,83) Kom i hæren ag var sekondløjtnant ved Norra Skånska Kavalleriregiment. I 1716 blev han kvartermester ved Liveskadronen og siden kornet og livdrabant, hvorefter han 1723 tog sin afsked. Han flygtede efter en duel til Amsterdam og er muligvis den drabant Barfoth, som "ihjelstak kornet Boëtius" omkring 1726 på Køpings marked.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,84

Notater:

(X,84) Døde ung.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,85

Notater:

(X,85) Vi ved blot, at hun levede omkring 1769 og var gift med major Jöran Bödker i Malmø.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,87

Notater:

(X,87) Døde ung.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Funktionær, inspektør
• Referencenummer: X,88

Notater:

(X,88) Blev inspektør ved Misterhults Säteri i Kalmar len. Har fire børn.

Johan blev gift med Anna Charlotta Körling den 15 okt. 1735. Anna blev født cirka 1698; døde den 15 okt. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,89

Notater:

(X,89) Døde ugift.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,90

Notater:

(X,90)

Ulrica blev gift med Magnus Bengtsson Elg i 1734. Magnus blev født den 9 mar. 1704 i S:t Lars; døde den 9 jan. 1741. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,91

Notater:

(X,91).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,92

Notater:

(X,92) Døde som spæd.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,93

Notater:

(X,93)

Christina blev gift med Nils Jonsson Gyllenhammar den 4 jan. 1703 i Istorp. Nils (søn af Jonas Månsson Gyllenhammar og Elisabeth f. Hiulhammar) blev født i 1679; døde den 22 nov. 1711 i Karlskrona. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,94
• Døbt: 23 mar. 1684, Bollebygd

Notater:

(X,94) Student i Lund 1707. I 1713 blev han præsteviet og var 1719 og 1729 kollega i Halmstad. Han havde fire børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christina Paulin. Christina (datter af Samuel Erlandsson Paulin og Anna f. Hjort) blev født i 1693; døde i 1773. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,95

Notater:

(X,95). Da han kun blev få dage gammel, fik næste barn samme navn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,96
• Døbt: 17 nov. 1689

Notater:

(X,96) Vi ved ikke andet om ham, end at han var vidne ved en dåb den 31/1 1709 i Bollebygd og den 24/3 1711 i Istorp.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,97
• Døbt: 8 jan. 1697, Bollebygd

Notater:

(X,97) Døde kun ti år gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,98

Notater:

(x,98) Gabriel Barfodius' ældste søn og første barn (X,91) bar også dette navn, men var død i 1695 kun ca. 15 år gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,99

Notater:

(X,99).

Gunilla blev gift med Andreas Fierman den 19 apr. 1724 i Fläskjum i Bollebygd. Andreas blev født i 1694; døde den 13 feb. 1761 i Stenaskjum Östergård i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,100

Notater:

(X,100).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,101

Notater:

(X,101).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,102

Notater:

(X,102).

Anna blev gift med Anders Andersson Lustigh den 3 jan. 1735 i Fläskjum i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skræddermester
• Referencenummer: X,103

Notater:

(X,103) Skræddermester. Havde ti børn.

Joachim blev gift med Elsa Thoresdotter den 24 jun. 1739 i Tanum. Elsa (datter af Thore Månsson Bock og Elsa Jørgensdotter) blev født i 1717; døde den 12 dec. (1755?) i Winbäck i St. Oppen i Tanum. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,104

Notater:

(X,104).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,105

Notater:

(X,105) Fik navn som sin ældre bror fra 1714, der kun blev en måned gammel (X,104).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Håndværker, skrædder
• Referencenummer: X,62

Notater:

(X,62) Skrædder i Skagen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Lauritsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand
• Referencenummer: X,63

Notater:

(X,63) Rejste antagelig fra Skagen til Halland, hvorfra han fortsatte til Amsterdam og øjensynlig tog hyre på et skib til Ostindien. Han formodes i 1753 at være død.

Notater:

Salomon Olufsen blev gift med Maren Thomasdatter (1724-1801). De fik 9 børn alle født mellem 1754 og 1766, alle med efternavnet "Salomonsen".

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,64

Notater:

(X,64) Han havde to døtre og en søn.

Knud blev gift med Margrethe Andersdatter, Svinøer. den 29 okt. 1754 i Mandal. Margrethe blev født cirka 1724; blev begravet den 29 apr. 1760 i Mandal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,65
• Konfirmation: 1745, Mandal

Notater:

(X,65) Omtales den 31/10 1754 som mestersnedker. I skiftet efter ham den 26/8 1768 blev boet på 48 rdl. 5 ort delt mellem enken og den eneste datter (XI,90).

Hans blev gift med Susanne Christiansdatter Døl (eller Due) den 22 jan. 1755 i Domkirken i Bergen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,66

Notater:

(X,66).