Datter af Christian Stygge

Notater:

Har tre børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Knudsen Barfod. Jens (søn af Knud Barfod og Anna) blev født cirka 1500; døde i efter 1562. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,1
• Beskæftigelse: 1574; Godsejer, herredsfoged

Notater:

SLÆGTEN I NEBEL SOGN
Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

(VI,1) Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn (VII,1-6+25), af hvilke de to ældste, Niels og Claus, der blev præster, omtales i kap. 4 ligesom søsteren Gertrud, som giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod (VI,3) Sædding Storgård.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde i Efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,2

Notater:

(VI,2) Hun blev også i området, selvom Øsse ligger nærmere Varde. Hun fæstede nemlig den 27. april 1570 af kongen sammen med sin mand Jørgen Jensen fra Haltrup i Øsse sogn en anden gård i Haltrup, og hun måtte blive der sålænge hun sidder som enke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Jensen. Jørgen blev født i i Haltrup i Øsse sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, tingsskriver, delefoged
• Referencenummer: VI,3

Notater:

(VI,3) Peder Barfod arvede Sædding Storgård efter broderen Laurits Barfod (VI,1). I 1592 finder vi ham både som tingsskriver og delefoged, og derfor ses han ofte afgøre sager, der er refereret i Kærgaard Birks tingbog, hvor han også optræder som anklager og oplæser af kongelige dokumenter. I januar 1597 tildelte han således bøde til Thomas Marcussen i Sædding, fordi han ikke havde villet "age ham ad Sønderside, da han skulle heden og pante for kongelig skat", men det har nok heller ikke været noget taknemmeligt hverv hverken for den ene eller den anden. I maj samme år var han endvidere lensmanden Albert Friis's stedfortræder vedrørende nogle markskel. I 1597 havde han også en sag med nogle naboer i Bolkær og Præstbøl angående Peder Barfods enge i Hyllested, hvor der var sket skade for 3 læs hø. Endelig ønskede han også i oktober 1597 syn over en ager i Skødstrup, som havde tilhørt hans far, og nu var der pløjet 2 furer jord fra og desuden vedkendte han på kongens vegne noget strandingsgods, der lå i Peder Bremoses gård. Som tingskriver kunne han også have nogle ekstraindtægter. Således ser vi ham i marts 1599 tilbyde de breve, der var skrevet på birketinget de foregående tingdage "om der er nogen i dag, som vil give penning for dem, da fremkom der ingen og ønsket breve". Det vil sige, at han tilbød at foretage afskrifter af domme og tingsvidner, men der var åbenbart ingen, der ønskede det den dag. Endnu to gange samme år finder vi at han tilbyder at afskrive breve "som var ham leveret at indføre", men han fik kun afsat et enkelt. Det har sikkert ikke altid været lige nemt at skulle være dommer over de stridbare bønder, og det er derfor også nok med god grund, at han i tingbogen for året 1600 skriver nederst på siden: "Hjælp Gud nu og altid. Peder Barfod egen hånd". I 1602 var han åbenbart lidt uheldig, for da må han bøde 10 daler "for en forseelse i en genpart af et tingvidne, som ginge mellem jomfru Karen Brokkenhus til Lunderup og Christian Sørensen i Bolkær". Muligvis har det kostet ham skriverstillingen, for samme år oplyses det, at den kongetiende på 5 ørte rug og 12 ørte byg, som han havde i fæste af kongen, nu af kongen var bevilget til sognepræst Jens Rusk i Lønne "for sit sogns ringhed, som er fordreven af sand", men Peder Barfod vil dog kun give Jens Rusk 1 daler i stedet for hver "smal tønde korn", som han årligt yder ham, d.v.s. ca. 24 daler. Det påstod han at have kongebrev på (Riberhus Lensregnskab samt i Kærgård Birks Tingbog og H.K. Kristensen side 140). Peder Barfod døde antagelig 1605, der er det sidste år, hvor jordebogen opfører ham som ejer af Sædding Storgård, og han efterlod sig en kone, der hed Mette, og med hende havde han 4 børn (VII,7-10).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,1

Notater:

(VII,1) Første gang vi hører om ham, var da han i 1589 studerede i Rostock, og den 30. april 1592 blev han ordineret til Nebel kirke. I 1597 fik han erstatning af Eske Nielsen Barfod (VI,8), fordi han og nogle andre havde "volddreven hans enge udi Bolkær eng med hans hest og jaget hans øxne løse, og fordi han haver volddreven og voldtyret hans eng ved vejen". I året 1600 stævnede han en mand i Houstrup for en gæld på 5½ daler, og i 1605 nævnes han som fæster af en gård i Præstbøl. Det gik imidlertid tilbage for ham, og i hans sidste år blev der flere gange gjort udlæg i hans bo for gæld. Således havde Morten Christensen fået en bolster dyne, en hoveddyne, 2 hovedpuder, en saudugs dundyne, 4 alen sort "engelste" og et skrin. I 1612 tilbød han præsten at indløse det samtidig med at han forlangte en egekiste tilbage, som han havde solgt ham, men vel ikke fået betaling for. Kort efter stævnedes han for en gæld på 35 rdl., og der blev gjort udlæg i en stabelseng med drejelsomhæng i storstuen for 2 daler, et langt kandeskab i køkkenet for 1 daler, en vogn med hammel og kobbel for 2 daler samt 9 rugagre i Mandstoft, 4 på Gammeljord, 5 på Kirkeager og 1 i Nørtoft for 11 øre rug 22 rdl., og desuden en bagplov med jern på, en plovstelde (til hjulploven), 1 dret (seletøj) og kobbel for ialt 1½ daler og 5 bygagre i Nørtoft for 8½ daler 1 mark danske. Sådan fortsatte stævningerne både i dette og det næste år, indtil man ikke kunne finde noget at udsætte i hans gård og bo og udelukkende måtte ty til jorden. Den 17. december 1613 døde han og i årene efter var det hans enke, Anne, der blev stævnet. Hun havde iøvrigt i 1612 været i strid med en bonde i Præstbøl, der havde slået hende i hovedet med en sten (Vester Horne herreds Tingbog 1613 og H.K. Kristensen side 52-53). Af Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 fremgår det, at der den 23/2 1602 var blevet afgjort en sag hvori pastor Niels Barfoeds arvinger anføres (oplysning fra Holger Hertzum): Hendrik Nielsen (VIII,39) Jørgen Nielsen (VIII, 40), Klaus Nielsen (VIII,41), Laurits Nielsen (VIII,1 - den eneste vi kender lidt til), Albert Nilesen (VIII,42) og Ingeborrig Nielsdatter (VIII,43).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde efter ER 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,2

Notater:

(VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,3

Notater:

(VII,3).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Iversen. Niels blev født i i Hoven, Nørre Horne herred; døde den 30 mar. 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,4

Notater:

(VII,4) Hendes mand og en af sønnerne tog Barfod-navnet. De tre, der ikke tog navnet hed: Jørgen Jørgensen Grimstrup, Kirstine Jørgensdatter og Anna Jørgensdatter. Kirstine bliver dog gift med pastor Søren Pedersen i Brørup sogn, og de fik en søn, Laurids Sørensen Barfod (VIII,20, men ER egentlig IX generation) der også bliver præst.

Der har muligvis været en femte, Lene Jørgensdatter, der blev gift med Jens Buch i Nagbøl 12/6 1608.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Jørgensen. Jørgen døde i 1618 i Død ca.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdmand, delefoged, herredsskriver
• Referencenummer: VII,5

Notater:

(VII,5) Havde en gård i Allerup i Skads herred. Han var delefoged eller herredsskriver, men flyttede senere til Roust i Grimstrup sogn, der dog også ligger i Skads herred. Ulykkeligvis blev han syg, og den 16. maj 1640 påtog pastor Knud Barfod (VIII,6) i Sneum sig derfor den forpligtelse at underholde ham og hans kone i deres levetid mod at deres søn Laurits årligt skulle give Knud 10 daler. Hvornår han døde ved vi ikke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, bonde
• Referencenummer: VII,6

Notater:

(VII,6) Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod (VI,3) og yngste søn af Laurits Barfod ((VI,1) overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen. Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland. Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd. Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7. august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning. Under gården hørte tillige et hus i Nebel by. I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt "de otte mænd" i Sædding, d.v.s., at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager. Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde "skeldet" Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de "tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald". Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler. Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar. Den 19. maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre "sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast" med ham. Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning. Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig. Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3½ mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som "rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet". Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4½ mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40). Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn (VIII,10-17). Laurids Barfod (VIII,10) og Maren Barfod (VIII,13), der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen (VIII,12), Ingeborg (VIII,14), Kirsten (VIII,15), Ane (VIII,16 og Mette (VIII,17) kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24/3. Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage. Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16/5 1630 54 år gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,25

Notater:

(VII,25) Kender vi blot fra 1606, da han sammen med en anden person, Ib Neten, efter kgl. befaling skulle sendes fra Ribe til København den 11/9 for at straffes for "deres ondskab, de have bedreven her i lenet". Imidlertid står der i Riberhus Lensregnskaber, at hans mor Anne Laurits kone i Sædding tingede for ham for nogle ituslåede vinduer for 30 daler. Vinduer var da kostbare, og hvad det endelige udfald blev, kender vi ikke (Riberhus Lensregnskaber oplyst af Holger Hertzum).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1609; VII,8

Notater:

(VII,8) Hun omtales blot i 1609, men ellers kender vi ikke noget til hendes skæbne.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,9
• Beskæftigelse: 1594; Teologistuderende i Rostock

Notater:

(VII,9) Kendes kun fra en fortegnelse over studerende i Rostock fra 1594, hvor der står: Johannes Barfott cymber Seddingensis. Han kan muligvis være en søn af Peder Barfod (VI,3), men det er ikke sikkert.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,10
• Beskæftigelse: 1583; Gårdmand

Notater:

(VII,10) En søn af Peder Barfod (VI,3), der havde siddet på Storgården, var Claus Barfod, der også havde en gård i Sæddinge. I 1583 fik han lensmandens bevilling til året efter kongens stadfæstelse at måtte sammenlægge 2 bol i Sønder og Nørre Sædding, der var tilfaldet ham som arv. Desværre blev det åbenbart for meget for ham i det lange løb, for i 1600 måtte han låne 100 daler mod pant af sin slægtning Morten Barfod (VI,14). Det hjalp ham tilsyneladende ikke nok, thi selvom han endnu i 1612 nævnes som selvejerbonde, kunne han dog ikke nogle få år efter betale herlighedsafgiften til Riberhus, hvorfor gården blev tildømt kronen. I 1633 købte dog Morten Barfods søn Jacob Barfod (VII,19) gården tilbage. Claus Barfod ejede imidlertid også halvdelen af en selvejergård i Tømmerby i Gørding herred, men også her var det gået galt, for i 1609 blev han stævnet af Maren Skram til Fårup for en gæld på 5 daler, og også Anders Juel fra Kolding stævnede ham for 50 daler, for hvilke han havde pantsat den halve gård i Tømmerby, og da han ikke kunne betale gælden, måtte Anders Juel overtage gården. Da han døde, var han stærkt forgældet, og hans arvinger frasagde sig arv og gæld. Hans søn Christian Barfod (VIII,19) overtog gården i fæste, men desværre kender vi ikke mere til hans videre skæbne (H.K. Kristensen, side 157).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,39

Notater:

(VIII,39) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger anføres. Ellers kender vi ikke noget til ham.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,40

Notater:

(VIII,40) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til ham.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,41

Notater:

(VIII,41) Viborg Landstings Domborg fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pasror Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noger til ham.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst (?)
• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,1

Notater:

(VIII,1) Er nævnt sammen med sine søskende i Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 fra en sag fra 23/2 1602. Vi ved ellers om ham, at han blev student fra Roskilde, og den 11/5 1620 blev immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvor hans vejleder (præceptor) var Mester Longomontanus, men det er også alt, vi ved.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,42

Notater:

(VIII,42) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til ham.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 23 feb. 1602; VIII,43

Notater:

(VIII,43) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til hende.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,2

Notater:

(VIII,2).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,3

Notater:

(VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,4

Notater:

(VIII,4) Omtales i 1649 som gift med Niels Nielsen i Skads, og de har tre børn: Laurits, Ingeborg og Karen. I 1653 klager Karen Nielsdatter således over, at hendes morbroder Knud Clausen Barfod (VIII,6) ikke behandler hende ordentligt; hun var hans myndling.

Anne blev gift med Niels Nielsen i Omtales som gift 1649. Niels blev født i i Skads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,5
• Beskæftigelse: 1649; Bonde i Skads herred, fuldmægtig for sin far

Notater:

(VIII,5) Angives 1649 som bonde i Skads herred. Han boede i Allerup og havde iøvrigt i 1640 været fuldmægtig for sin far pastor Claus Barfod (VII,2).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette. Mette døde cirka 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sørensdatter Ravnsø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn
• Referencenummer: VIII,7

Notater:

(VIII,7) Niels eller Nicolaj blev student fra Odense og den 22/11 1639 indskrevet ved Københavsn Universitet med mester Jacob Finch som præceptor. I 1641 ridser han sit navn i Sneum degnestol" Nicolaus Barfodius 1641", ligesom slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Mads Barfod (VII,15) havde gjort; den findes dog ikke mere. Hans navn skal også have stået i Hesselager degnestol. Død 1649.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,8

Notater:

(VIII,8) Han ordineredes den 5. april 1601 som præst til Øsse og Næsberg, og han blev provst her i 1637. Der står om ham, at han "var den provst, som først visiterede i Skads herred". I 1640 erklærede han i en ansøgning, at "for en rum tid siden er den bedste eng kommet bort fra Øsse præstegård, så den nu er meget ringe og rimgere end en kronegård i byen". Han ansøgte derfor om, at et bol, som han hidtil havde haft i fæste måtte overdrages til præstegården "til hans mange fattige børns forfremmelse, af hvilke en har været holdt "in studios" og to andre endnu er der, foruden andre, som er på andre steder". Ifølge kgl. befaling af 22/4 1645 begyndte han at føre kirkebog, og af denne ses det, at "en smitsot hjemsøgte disse sogne" i hele 1650 og januar 1651 og bortrev 36 mennesker, mens der i de foregående år blot var døde 7 i 1647, 11 i 1648 og 9 i 1649. Det er derfor næppe uden grund, at præsten siden kalder året 1650 for "nødens tid". Præsteparret må åbenbart i dette år have gjort sig fortjent til en erindring, idet der i Nationalmuseet opbevares et sølvkrus med følgende indskrift: "Hr. Poul Jørgensen Barfod, Øse. Anna Lambertsdatter, Øse. Soli Deo Gloria 1650". Han dør i 1654, blot et par måneder efter sin kone. De havde tre børn (som vi kender til) IX,10-12.

Poul blev gift med Anna Lambertsdatter Riber den 21 jun. 1602. Anna (datter af Lambert Sørensen Riber og Mette Madsdatter Buch) blev født i mar. 1579; døde den 8 jan. 1654. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes far pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup havde antaget sin kones efternavn Gertrud Lauritsdatter Barfod (VII,4), og hendes søn Laurits Sørensen Barfod antog det således også (VIII,20, men er egentlig IX. generation).

Familie/Ægtefælle/Partner: Søren Pedersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,9
• Beskæftigelse: 1640; Gårdmand, herredsskriver

Notater:

(VIII,9) Han boede også ligesom faderen i Allerup og allerede 1636 nævnes han som sin fars efterfølger som herredsskriver. Han solgte i 1640 gården til Knud Barfod (VIII,6, se under faderens biografi) og flyttede ligesom faderen til Roust i Grimstrup sogn. I 1651 benævnes Laurits Barfod som fhv. herredsskriver i Skads herred, da han følte sig højligt forurettet af Skads herreds sandemænd. De havde nemlig til Viborg landsting svoret ham fra hans fred, fordi han i nødværge havde slået Niels Hansen ned med sin blotte næve "ved hans venstre øre", så han døde. Den 28. maj 1651 fik han kgl. beskærmelsesbrev, så han sikkert og frit kunne indstævne sagen for sine "tilbørlige overdommere". Han døde imidlertid den 26/8 1656 inden dommen, og hans enke Anne Lauritsdatter klagede over sin fattigdom på grund af mandens misgerninger, hvorfor øvrigheden havde taget alt, hvad de ejede, og hun søgte derfor kristne mennesker om hjælp.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauritsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konsumptionsforpagter, byfoged
• Referencenummer: VIII,10

Notater:

Arent Berntsen skrev om Fyn som sammen med Falster og Langeland kaldes " de bedste, nyttigste og lystigste blandt de danske lande", og lystighed og munterhed kunne man nok have brug for midt i 1600-tallet, hvor landet mange gange blev rendt over ende af svenske krigsfolk og andre, der gjorde landet mindre hyggeligt at bebo. Karl X Gustafs færd over Fyn og Langeland til Lolland midt i den strenge vinter har nok sat sine spor, og især var det bondebefolkningen , der måtte lide under plyndringer for at skaffe underhold til de fremmede hære. I 1658 kom en polsk officer til landet med de allierede hjælpetropper, og han priser de danske kvinder for deres blonde skønhed og smukke klædedragt - kun træskoene bryder han sig ikke om. Desuden er polakken Pasek chokeret over de lukkede alkover med deres stabler af dyner, og så beretter han, at "danskerne sover nøgne, som deres mor har skabt dem, og de anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse - og først når de er splitternøgne låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet" (alkoven).

(VIII,10 se kap. 3 side 29) Laurids Thomasen Barfod var en af de medlemmer af slægten, der flyttede fra Vestjylland til Tåsinge. Han fødtes ca. 1614 og nævnes i 1637 i Skads herreds tingbog, da han fordrede en sum penge, men i 1650 boede han på Tåsinge - vist i Barfodsgård, der nok har navn efter ham. Han kaldes proviantforvalter og i 1654 måtte Christen Carstensen og Knud Krone bøde efter en dom i Svendborg, fordi de havde været i klammeri med ham. Han måtte dog selv i 1665 bøde 10 rdl. for ulovlig skovhugst i kgl. majestæts skove ved Svendborg. Den 4. maj 1665 lovede han at stille præsidenten Claus Rask tilfreds for de båndstager, han havde hugget i Hestehauge Skov, og kort efter, den 24. juli, måtte han ved Svendborgs byting love at opfylde sine forpligtelser, men den 7. august blev han igen indstævnet, da han ikke havde efterkommet dommen, og endelig den 21. august mødte han i retten og fik henstand i 6 uger. I 1672 efterlyste han på Tåsinge birketing et natskrin, som enkedronning Sophie Amalie havde tabt på rejsen, og desuden ser vi ham optræde som vidne i forskellige sager i 1673 og 1675. Han har været konsumptionsforpagter, idet han 17. marts 1673 stævnede Oluf Jacobsen Mørch til inden 8 dage at bevise, hvorfra han har købt malt, da det ikke fandtes angivet i konsumptionsprotokollerne. Statens indirekte skatter dengang var bl.a. skat på varer, der indførtes til byerne, og disse afgifter var ofte forpagtet ud til konsumptionsforpagtere, idet samlingen af de forskellige indirekte skatter kaldtes for konsumption. Den 12. juni samme år (1673) stævnede han også Niels Hansen for at have ladet to køer komme ind i byen uden at angive dem, og samme dag har han også en anden sag for kongen vedr. konsumption. Han afløstes imidlertid kort efter af en Laurits Jørgensen, der havde forpagtet konsumptionen og den 15. november 1683 blev han antaget som byfogdens stedfortræder i Svendborg, men sad kun få år i embedet, da han døde og blev begravet 13/5 1687. Han fik fem børn (IX,14-18) af hvilke de 4 flyttede til København (kap. 5) og blot en af dem blev på Tåsinge (IX,17).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Hansdatter Løve. Christine blev født i 1618; blev begravet den 3 mar. 1698 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: VIII,11

Notater:

(VIII,11) Ligesom slægten, der flyttede til Hammerum herred i Midtjylland var der også nogle, der tog rejsen helt op til det nordlige Thy. Peder Thomsen Barfod (VIII,11), der var søn af Thomas Barfod (VII,6) var således født i Nørre Nebel i 1617, men boede i 1648 og 1658 på Toftum i Heltborg sogn i Thy. Han fik nogle gårde i Tvolm i Ydby sogn i 1654 og 1662, og i 1664 finder vi ham boende på Brendgaard i Heltborg sogn. Den 19. oktober 1652 gav Jørgen Naul til Odde og hustru fru Dorthe Kruse deres kære svoger og søster Peder Thomsen Barfod og hans hustru Kirsten, børn og arvinger til sjette led lensbrev på to bøndergårde i Ydby sogn, Refs herred i Thy, i Tvolm, som Pouell Nielsen og Anders Christensen beboer. "Den 23/4 1664 lod Peder Barfod læse et kgl. brev, som hans forfædre Barfoders slægt havde fået af kgl. Majestæt for mange år siden, og hvori de er adelig frihed forundt for dem og deres efterkommere. Derpå vidnede 24 dannemænd fra Nebel sogn, at velfornemme og agtbare mand Peder Barfod på Brendegaard var ærlig og ægte født og båren i Nebel sogn i Sædding by af de Barfoder deres slægt, byrd og afkom". Der var åbenbart gået ham godt, for i 1673 kaldes han velfornemme mand Peder Tommesen i Brendgaard, men lykken varede ikke ved, da krigens ulykker ramte ham, og han måtte sælge gården i Tvolm i 1681. I en ansøgning fra den 18. juli 1685 erklærede han desuden, at han i den sidste fejde blev ganske udplyndret og spoleret af en Brandenburgs officer, der bl.a. fratog ham 18 heste og hopper, og da han ikke har kunnet svare kontribution er 8 tønder bondeskyld efter en dom hjemfalden. Det må være Den skånske Krig (1675-79), han omtaler og de brandenborgske tropper må da være allierede, der åbenbart er kommet ret langt nordpå, og vi må konstatere, at allierede styrker ofte var lige så ubehagelige som fjendtlige. Imidlertid resolverede kongen den 29/12 1685, at han måtte få de udgivne skatter af Brendgaard bondeskyld 1663-70 afkortet i de resterende skatter den 1. januar 1680, men han skulle dog betale det øvrige og han måtte mod kaution igen overtage gården. Han blev 77 år 4 måneder 15 dage gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Naul. Kirsten blev født i 1612; døde den 9 jun. 1685 i Ydby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,12

Notater:

(VIII,12) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,13

Notater:

(VIII,13) Var datter af Thomas Barfod (VII,6) og nævnes ved skiftet efter faderens død, da børnene fragik arv og gæld. Hun er muligvis den Maren Barfoed, der blev begravet den 11/3 1683 i Bjerreby på Tåsinge, idet hun vel er flyttet til Tåsinge med sin ældste bror. Hun var gift med Rasmus og de havde sandsynligvis 5 børn sammen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Rasmussen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,14

Notater:

(VIII,14) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,15

Notater:

(VIII,15) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,16

Notater:

(VIII,16) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,17

Notater:

(VIII,17) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Fæstebonde
• Referencenummer: VIII,19

Notater:

(VIII,19) Hans fars (VII,10) arvinger fraskrev sig arv og gæld, så han overtog sin fars gård i fæste, men vi kender ellers ikke noget til hans skæbne.