Frederik Pedersen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Læge, dr.med. i København

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

FREDERIK PEDERSEN, * C. 1587 i København. Studerede som ung i Udlandet. Immatrikuleret i Leipzig 1607. Dr. med. i Wittenberg 13. Februar 1609 (De humani corporis fabrica). Immatrikuleret i Leyden 19. April 1611 og 14. November 1613, i Marburg 1612. Praktiserede i København. 1614 Medlem af Danske Kompagni. 17. November 1616 Medikus i Flensborg. Praktiserede atter i København fra 1621. Flygtede 1637 for Pesten til Ditmarsken, hvor han døde s. A.

Gift med ANNE, død efter 1648 (da hun stod Fadder til Datterdatteren MARGRETHE DAVIDSDATTER i Helsingør).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde i Efter 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: David Christensen. David (søn af Christen Davidsen og Sophie Hansdatter Knopper) blev født i 1607 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; døde den 7 dec. 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres om SOPHIA DAVIDSDATTER:

Hans Hansen Seidelin blev gift 19. Maj 1661 i St. Olai Kirke i Helsingør - »til Højmessen« med SOPHIA DAVIDSDATTER, * 10. April 1643 i Helsingør, døbt 16. s. M. i St. Olai Kirke. Dt. af Provst DAVID CHRISTENSEN (* 1607 i Helsingør. 1633 Magister. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, 11. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst. Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i St. Olai Kirke) og GEDSKE FREDERIKSDATTER (* 1623, død 28. December 1696).

Hendes Sønnesøn CLAUS SEIDELIN skriver i sin Selvbiografi, at begge hendes Mænd »efterlod hende i maadelig Tilstand og med en Del Børn, men efter saa mange Aars Enkestand havde hun [ved sin Død] ikke formindsket, men snarere formeret sit Gods, thi hun var en brav fornuftig og raffineret Matrone, som vidste godt at holde Hus, og med en friet Mod at skikke sig i alting. - Hun elskede højt sine tvende Stifdøtre, thi hun havde ved Døden mistet sine egne, hvorfor hun opdrog dem med al Flid. - Ved Skiftet efter hende fik min Sl. Fader nogle Familie Skilderier, som nu staar hos min ældste Broder i Gloslunde Præstegaard, nemlig denne min Sl. Farmoders eget, dernæst min Sl. Moders begge Forældres, Raadmand CLAUS IVERSENS og [hans anden] Kones, hvis Navn var MECHTELE FIUREN, .. saa og en af mine Sl. Morbrødres, som ikke har været fuldvoksen.«

Sophia Davidsdatter blev efter sin anden Mands Død boende i Gaarden paa Amagertorv nuværende Nr. 15 og 17 (da Matrikel-Nr. 53, nu 43 og 42 A).

Under Pesten i København i 1711 drog hun sammen med sin Sønnesøn HANS SEIDELIN, der da nylig var blevet Student, og hvis Fader HANS SEIDELIN som Overkrigskom¬missær var med den danske Hær i Pommern, til sin yngste Søn, Apoteker FRIDERICH SEIDELIN i Nykøbing F., hos hvem de opholdt sig i længere Tid.

Sophia Davidsdatter døde 11. April 1716, 73 Aar og l Dag gammel, »forløst ved en stille og sagte Død«, begravet 27. s. M. i St. Nikolai Kirke i København i sin afdøde Mand CLAUS IVERSEN S murede Begravelse i den mellemste Kirkegang. 5 Børn.

Sophia Davidsdatter blev gift 2. gang 1678 (Bevilling 13. Februar) med Enkemand CLAUS IVERSEN ASSENS, * 23. April 1624. Søn af IVER POULSEN GAMTOFTE (* 29. November 1591. Fra 1618 eller senere Forpag¬ter af Bispebogaard i Gamtofte Sogn ved Assens. Gift 1619. Død ?) og Hustru KAREN LAURIDSDATTER.

Claus Iversen var en anset Klædekræmmer i København, hvor han ejede nuværende Nr. 15 og 17 paa Amagertorv, som i Grundtaksten af 1668 sattes til 400 Rd., dertil hørte Nr. 18 i Læderstræde. Desuden ejede han nuværende Nr. 21, 23 og 25 i Gothersgade og (1668) Nr. 39, 41 og 43 i Grønnegade. 1658 deltog han i Adresserne om Privilegierne og blev siden en af De 32 Mænd« (Københavns Borgerrepræsentation), hvilket Ombud han beklædte 1684 og senere, indtil han i 1688, den 31. Juli, blev Raadmand, men døde samme Aar og blev begravet den 28. August i sit Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke.

I sit andet Ægteskab med Claus Iversen havde Sophia Davidsdatter ingen Børn.

Af de ved Sophia Davidsdatters Ægteskab med Claus Iversen sammenbragte Børn blev Sophia Davidsdatters 2 Sønner af første Ægteskab med Provst Hans Seidelin, HANS og FRIDERICH SEIDELIN, henholdsvis 1692 og 1699 gift med Claus Iversens 2 Døtre af hans andet Ægteskab med Megtele Villumsdatter Fuiren, DRUDE MARGRETHE CLAUS DATTER og KAREN CLAUSDATTER.

Claus Iversen fæstede 24. Februar 1662 et Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København. Deri blev begravet: hans anden Hustru MECHTEL (MEGTELE) FUIREN og 3 Børn 28. Februar 1677; han selv 28. August 1688; hans 2 Sønner af andet Ægteskab: VILLUM CLAUSEN 2. December 1695 og IVER CLAUSEN 30. September 1696; hans ældste Datter, Kancelliraad (senere Konferensraad) HANS SEIDELINS Hustru, 22. April 1711; dennes Svigersøn Magister IVER BRINKS 2 Børn 27. Juli 1711 (antagelig af dennes første Ægteskab); samt Claus Iversens tredie Hustru SOPHIA DAVIDSDATT'ER (Konferens¬raad Hans Seidelins Moder) 27. April 1716. - Gravstedet fornyedes 24. Januar 1736 af Konferensraad HANS SEIDELIN (død 1740), 27. Juli 1768 af dennes Dattersøn, Magister IVER BRINKS Søn, Konferensraad HANS DIDERICK BRINCK-SEIDELIN for 40 Aar, der regnedes fra 24. Januar 1736 - 24. Januar 1776. Sidstnævnte fornyede det atter 8. Oktober 1776, at regne fra 24. Januar s. A.

Claus Iversen havde været gift 2 Gange før sit Ægteskab med Sophia Davidsdatter:
Hans første Hustrus Navn kendes ikke, ligesom det heller ikke vides, hvornaar hun er død. I dette Ægteskab var 1 Søn, JENS CLAUSEN, der ved Faderens Død var Borger i København. Han var gift, og baade han og hans Hustru levede i 1692, da de var med til hans Halvsøster DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTERS Bryllup med HANS SEIDELIN.

Claus Iversen giftede sig 2. gang 1661 (Bevilling 4. April) med MEGTELE VILLUMSDATTER FUIREN, der som nævnt blev begravet 28. Februar 1677 i St. Nikolai Kirke. - I dette Ægteskab var mindst følgende 5 Børn, der blev voksne:
a. IVER CLAUSEN, * c. 1669, død 1696, 27 Aar gl., begr. 30. September i St. Nikolai Kirke.
b. VILLUM CLAUSEN, * c. 1671, død 1695, 24 Aar gl., begr. 2. December i St. Nikolai Kirke.
c. HENRIK CLAUSEN, * c. 1672. Student 1690 fra Metropolitanskolen. 1707 Sognepræst i Stenderup ved Kolding. Død 12. August 1727, 55 Aar gl. Han var Farfader til Sognepræst i Glud og Hjarnø POUL CHRISTIAN CLAUSEN, der var gift med Farfaderens 2 Svogres Fætter Magister NICHEL SEIDELINS Oldebarn ANE MARGRETHE LANGBALLE, - Sønnedatter af WITTA NICHELSDATTER SEIDELIN og Krigsraad NIELS LANGBALLE.
d. DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTER, * før c. 1675, død 1711. Gift1692 med HANS SEIDELIN.
e. KAREN CLAUSDATTER, * c.1675, død 1712, 37 Aar gl. Gift1699 med FRIDERICH SEIDELIN.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Hansen Seidelin. Hans (søn af Hans Jørgensen Seidelin og Lisbeth Michelsdatter) blev født den 14 mar. 1632 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Am; døde den 20 jun. 1668 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker i Nykøbing Falster.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

22. d. FRIDERICH SEIDELIN (i Daabsprotokollen: FRIDERIC), * 7. Januar 1667, døbt 13. Januar i Holmens Kirke, København. Fadderne var Danmarks Konge FREDERIK III (»Fridericus III Rex Daniae«), Kansler PEDER REEDTZ, den bekendte Rigsadmiral HENRIK BIELKE, Barnets Mormoder »GEDSKE Salig Magister DAVIDS« (S. 76), Københavns Borgmester, Præsident HANS NANSENS Hustru SOPHIE HANSDATTER, Proviantskriver paa Københavns Slot HANS HANSENS Hustru ABEL CATHRINE (Stifterinde af Abel Cathrines Stiftelse).

Apoteker i Nykøbing F., død 1729.

Friderich Seidelin var knap 1½ Aar gammel, da hans Fader døde, efterladende sig Enke med 5 Børn, af hvilke Friderich var den næst yngste. Friderich Seidelin skriver i sin Selvbiografi, at hans Moder har »Udi sin Enkestand christeligen og vel optugtet os og flittig holdet os i Skole hos privatos Præceptores, at vi i Tide til Gudsfrygt og skikkelige Sæder kunde vænnes, for hvilken store Velgierning imod os Gud være hendes evige Løn!«

Efter 10 Aars Enkestand indgik Moderen, SOPHIA DAVIDSDATTER, 1678 Ægteskab med Silkekræmmer CLAUS IVERSEN (S. 73), hvis anden Hustru MEGTELE VILLUMSDATTER FUIREN var død Aaret før. SOPHIA DAVIDSDATTER og CLAUS IVERSEN havde nu en større Børneflok, idet hun fra sit Ægteskab med Provst HANS SEIDELIN medbragte 5 Børn i Alderen fra 16 til 10 Aar, nemlig DAVID og LISABETH, der begge døde c. 22 Aar gl. 6-7 Aar senere, den yngste, GIEDSKE, der døde 11 Aar gl., samt de 2 Drenge HANS og FRIDERICH SEIDELIN paa 12 og 11 Aar, og CLAUS IVERSEN havde 6 Børn, nemlig l Søn af sit første Ægteskab, og af sit andet Ægteskab med MEGTELE FUIREN 3 Drenge fra 9 til 6 Aar og 2 Piger paa c. 5 og c. 3 Aar; disse 2 sidstnævnte, DRUDE og KAREN CLAUSDATTER, blev siden gift med deres 2 Plejebrødre HANS og FRIDERICH SEIDELIN.

Samme Aar - 1678 - blev Friderich Seidelin sat i Helsingør Latinskole. I Helsingør boede han hos sin Mormoder, GEDSKE FREDERIKSDATTER, Provst DAVID CHRISTENSENS Enke. Han blev sat i tredie Lektie, og Aaret efter i fjerde; samme Aar blev han atter kaldt hjem og derefter undervist privat i sine Forældres Hus indtil 1682, da hans Forældre syntes, det var Tid, at han selv fortjente sit Brød, »og som deres Tanker henfaldt til at lade mig lære Apoteker Professionen, hvormed jeg efter Skyldighed vel var fornøjet, blev der talt med den Kongl. Hof og Rejse Apoteker Sr. JOHANN GOTTFRIED BECKER« paa Elefant-Apoteket paa Købmagergade. Hos denne, »min kiære Husbonde«, var Friderich Seidelin i Tjeneste som Dreng fra 2. August 1682-1. Januar 1689, og derefter som Svend til henimod Paaske 1689. Han begav sig da ud paa en Rejse til Lübeck, Hamborg og Leipzig, hvor han antog en Kondition, som tilbødes ham hos den kurfyrstelige Hof-Apoteker ANDREAS GOTTLIEB ELTZ i Halberstadt; 1690-91 var han hos Raads-Apoteker CHRISTOFF FRIDERICH WOLFF i Naumburg og antog derefter en god Kondition, som blev ham tilbudt hos Apoteker CHRISTIAN BIELER) "udi den frie Rigs Stad Regensborg". Skønt han gerne vilde være blevet her noget længere, forlod han dog Regensburg, da han fik Tilbud om Kondition hos »den berømmelige Mand LORENTZ CANUTNIS LEINKER, Raadmand og Apoteker udi den vidtberømte fri Rigs Stad Nürnberg«. Først foretog han dog en Rejse til Augsburg, München, Straubing, Passau, Linz, Wien og siden derfra igennem Mähren til Prag i Böhmen og derfra til Nürnberg, »saa at den Rejse fra Regensburg til Nürnberg, som ellers kan aflægges med 13 Mile, blev af Lyst til at bese ovenbenævnte skiønne Stæder af mig ikke ringere end paa 166 Mile aflagt.« Her opholdt han sig i LEINKERS Apotek næsten et Aars Tid, »og havde jeg det ej heller saa snart kvitteret, dersom jeg ikke efter mine kiære Venners Villie havde maattet resolvere igien at begive mig paa Hjemrejsen til Kiøbenhavn, hvorved tillige det faste Forsæt, som jeg havde fattet, at giøre en Rejse til Italien, gik tilbage.« 18. Februar 1693 paabegyndte han Hjemrejsen gennem Erlangen, Forchheim, Bamberg, Coburg, Neustadt, Judenbach, Gräfenthal, Saalfeld, Rudolfstadt, Kahla, Jena, Naumburg, Weissenfels og Lützen til Leipzig; videre herfra gennem Wurzen, Oschatz og Meissen til Dresden, hvor han besaa, »hvad rart paa Slottet, udi Kunstkammeret, Stalden eller Rystkammeret, Tøjhuset og de skiønne Haver befandtes.« Han rejste derefter gennem Grossenhain, Wittenberg og Beelitz til Berlin; her besaa han »alt hvad rart og curieust i den kurfyrstelige Residens befandtes, saa og den prægtige Stald eller Rystkammer, den herlige Have med overmaade skiønne Grotteværk, iligemaade nogle Gange set den regerende Kurfyrste med sine Herrer Brødre holde Taffel. Saa hændte det sig og der, at Kurprinsessen den Gang første Gang communicerede og før Communionen offentlig udi Domkirken for Hr. COCHIO udi mere end 2000 Menneskers Præsence aflagde sin Tros Bekien¬delse.« Derefter rejste han »med den Brandenborger Post« igen¬nem Marwitz, Fehrbellin, Manker, Kyritz, Perleberg, Gra¬bow og Hagenow til Hamburg, hvorfra han efter en Uges Op¬hold der »i Compagni med en Kiøbmand af Stockholm rejste til den fyrstelige Gottorfske Residens Schleswig, derfra til Flensborg, Haderslev, over det lille Bælt, igiennem Assens, Odense og Nyborg, over det store Bælt, igiennem Korsør, Slagelse, Ringsted, Roschilde, hvor jeg besaa de Kongelige Begravelser, derfra 'til Kiøbenhavn, hvor da denne min første Ud- og Hjemrejse lykkelig, Gud være æret, tog sin Ende.«
Hans Venner havde kaldt ham hjem, for at han skulde faa et Apotek i København; da dette imidlertid ikke blev til noget, besluttede han atter at rejse til Udlandet, og drog da den 5. April 1694 fra København med Skib, sejlede forbi Møen og Bornholm og kom den 8. April »for Anker paa den Dantziger Reede«, om Eftermiddagen gik de ind til Danzig med en Trækskøjte, og 2 Dage senere tiltraadte Friderich Seidelin sin Kondition hos »den Kongelige Polske Apoteker JOHANN HINRICH VON HILDEN«. Om Vinteren foretog han herfra en lille Rejse paa Slæde til den smukke, 3 Mil fra Danzig beliggende Fæstning Elbing og derfra til Marienburg i Preussen. Efter l½ Aars Ophold i Danzig kaldte hans Venner ham atter hjem, og skønt han gerne vilde være blevet der længere, sejlede han da derfra den 22. Oktober 1695 og ankom 5 Dage senere til København.

3. Oktober 1696 rejste Friderich Seidelin til Odense efter Opfordring af Ejeren af LøveApoteket i Odense, JACOB GOTTFRIED BECKER, - Broder til Hofapoteker JOHAN GOTTFRIED BECKER i København, hos hvem Friderich Seidelin som nævnt havde lært Apotekerkunsten - »for at afhandle hans Apotek«, »men som jeg udi 16 Uger ikke kunde komme til Endelighed med ham derom, rejste jeg tilbage og kom d. 26. Januarii 1697 atter hjem igien.«
1697 foretog Friderich Seidelin en 6 Ugers Lystrejse til Hamborg i Maj og Juni; nogle Maaneder derefter bad hans tidligere Husbonde, Hofapoteker JOHAN GOTTFRIED BECKER paa Elefant-Apoteket i København ham atter »træde udi hans Officin igien, hvilket jeg i Henseende til hans altid imod mig beviste Gunst og Godhed imod mig accepterede, og saa godt som en Provisor forestod hans Apotek paa halvandet Aars Tid.«
Nu nærmede sig Tiden, da Friderich Seidelin omsider skulde faa sit eget Apotek. Kgl. Livmedicus, Doktor JOHANN JUSTUS BÖHME tilbød ham sit Apotek og Gaard i Nykøbing F. til Købs, »og efter at jeg Stedet havde beset, og vi var blevet forenede, udstod jeg som en Apoteker .. Examen, .. og da jeg havde bekommet en meget berømmelig Censur og Attest om min Capacitet, bekom jeg d. 9. Maj 1699 hans Kongl. Majst.s allernaadigste Privilegium paa at være alene Apoteker udi Nykøbing i Falster, hvorhen jeg mig i Jesu Navn i samme Maaned forføjede. - Den allerhøjeste Gud, som paa alle mine Rejser altid havde sit øje over mig til det gode og paa denne lange Besværlighed gjorde en ønskelig og god Forandring, hans allerhelligste Navn være herfor lovet og priset i Evighed. Den samme trofaste gode og barmhjertige Gud giøre for sin elskelige Søns min Broders og Frelseres Jesu Christi Skyld ogsaa engang, efter sin behagelige Villie, en glædelig og salig Ende og Udgang paa min jordiske Vandring, og hjælpe mig til Guds Børns herlige Frihed i Himmerig, at jeg der med alle Guds Udvalgte maa love og prise hannem i Evighed for al bevist uforskyldte Naade og Barmhjertighed. Amen i Jesu Navn Amen!«
Apoteker Friderich Seidelin var nu Indehaver af Apoteket i Nykøbing F. fra 1699, og indtil hans Søn CLAUS SEIDELIN overtog det i April 1729, Dagen (eller faa Dage) før Faderens Død. 1764 overdrog CLAUS SEIDELIN sin Søn HANS SEIDELIN Apoteket, der var i Slægtens Eje i hele det 18. Aarhundrede (1699 - c. 1805).
»Samme Aar, efter at jeg havde antrædet mit Apoteke og egen Husholdning, resolverede jeg i Guds Navn til at begive mig i Ægteskab, og efter Guds Paakaldelse blev mit Hjerte bøjet med en oprigtig Kiærlighed til min Salige Stiffaders efterladte yngste Daatter, Jomfru KAREN CLAUSDAATTER, og der jeg hende af fælles Venner havde begiæret til Ægte, og erholdt alle vedkommendes Consens, stod vores Bryllup i min kiære Moders Hus i Kiøbenhavn Anno 1699 d. 29. Aug. i en lyksalig Time. Gud give den og maa geraade til begges vores Salighed. Iblandt de jordiske og legemlige Velgierninger, som Gud saa naadelig og rigelig har begavet mig med, agter jeg denne for den største, at Gud til en Medhjælpere og Ægtefælle beskiærede mig saadan et ejegodt, gudfrygtig, dydig og sagtmodig Menneske, der med hendes ærlige og yndige Omgiængelse mangen Gang haver glædet mig og givet Anledning til at takke Gud for sin Godhed i denne Post, ja endog med sin Fromhed og Belevenhed formildet mange fortrydelige Tilfælde i Husholdningen, for hvilken hendes ærlige og kiærlige Omgiængelse Gud velsigne hende med timelig og evig Lykke og Salighed.«
1700 ansøgte Apoteker Friderich Seidelin Kongen om at faa Frihed for Indkvarteringsskat indført i sin Bevilling, hvilket bevilgedes ham; men da Magistraten kun vilde fritage ham derfor af selve Apotekernæringen, men ikke af hans Ejendom og øvrige Indkomster, ansøgte han 1701 om, at Friheden for denne Afgift maatte gælde baade for Næring og Ejendom, da hans Formænd i Embedet havde været ganske fritaget derfor; 23. September fik han kgl. Bevilling til at nyde samme Frihed som sine Forgængere.
Han havde som Forgængerne Forpligtelse til at levere Medicin etc. til Hoffet, naar det opholdt sig paa Nykøbing Slot, og modtog som Vederlag herfor en aarlig Udvisning af 10 Læs Brænde. Christian V's Enkedronning CHARLOTTE AMALIE benyttede i nogle Aar Slottet som Sommerresidens; Apoteker Fr. Seidelin maatte da levere Medikamenter saavel til Hendes Majestæt som til hendes Hofstat.

18. Oktober 1712 døde Apoteker Fr. Seidelins første Hustru fra Manden og 5 Børn, af hvilke det ældste Barn var 11 ½ Aar, det yngste 9 Dage gammel. Sønnen CLAUS SEIDELIN fortæller i sine »Optegnelser om sit Levned« om Moderens Død:
»Anno 1712 d. 18. Octobr. behagede Gud efter sit alviise Raad ved en Salig Død at bort¬kalde min gudfrygtige og fromme Moder KAREN CLAUS-DATTER udi Barsel-Seng med min yngste Søster fra denne møjsommelige Verden til sit himmelske Riges Glæde og Herlighed, min Sl. Fader, mig og min ældste Broder til største Sorrig og Bedrøvelse, thi ingen af mine andre Sødskende kunde endnu synderlig skiønne derpaa. Min Sl. Fader var snart utrøstelig, han indesluttede sig i 2de Dage for at give sine Taarer frie Løb over det store Tab, han havde gjort, og vilde hverken æde eller drikke eller tale med nogen Mennesker, indtil han dog ved vore Præsters og andre gode Venners Besøgeise og trøstelige Tiltale igien maatte forlade sit Fængsel, vel vidende, at det var hans Pligt at finde sig i Guds hellige Villie, og at det paalaa ham at befordre sin Salige Afdødes Levninger til deres Hvilested, hvilket han og siden med desmere Flid besørgede, og lod dem ved en meget hæderlig Ligbegiængelse nedsætte udi sin Begravelse i Nykiøbings Kirkes Chor, som han ikke længe tilforn havde tilkiøbt sig. Han udvalgte selv Texten til Lig-Prædikenen saa vel som Ordene til Indgang dertil, begiærede og siden Prædikenen af Mag. ZIMMER beskreven, som og endnu vil findes iblandt den Bog-Samling, 'jeg efterlod paa Apoteket ved min Flytning.«
Friderich Seidelin fortæller selv - i sin Selvbiografi - om sin første Hustrus Død:
»Anno 1712 d. 18. Octobr. behagede det Gud ved en sagte og salig Død fra denne jordiske Møjsommelighed til sit evige Riges Herlighed og Glæde at bortkalde min gode Salige Kiæreste, efter at hun paa 7 Dages Tid af en hitzig Feber havde været angrebet. Ottende Dagen derefter, som var d. 25. dito, blev hun christeligen og hæderligen, som hun vel havde fortjent, til sit Sovekammer og Hvilested her i Choret i Nykøbings Kirke bestædiget, og blev i hendes Ligbegiængelse af Hr. Magister GREGORIO ZIMMER efter Begiæring forklaret af Propheteus Malachiæ tredie Capitel det 16., 17. og 18. Vers, og til Exordio af Mathæi Evangelii Bogs femte Capitel det 7. og 8de Vers.
Hun var sandelig et ret gudfrygtig, dydig, sagtmodig og ejegodt Menneske, hvorfor hun efterlod hos mig og mine Børn des større Aarsag til Hjertesorg og Græmmelse over hendes saa hastige Fraskillelse. Formedelst hendes ærlige og oprigtige Omgiængelse og Vandring her i Verden havde hun forhvervet sig alle retsindige Guds Børns Affection her i Byen, og end skiønt Dyden selv ikke behager alle, saa fandtes der dog ingen, som havde Mishag til hende. Det fejlede hende ikke paa en salig Afsked fra Verden, thi hun forlod dette dødelige Legemes skrøbelige Hytte med et utvivlagtigt Haab i stor Klarhed og Herlighed engang at paatage sig den igien, hun skiltes fra Verden som Jesu Christi Brud, som den hellig Aands Tempel, hun forvexlede Krigen og Striden med den evige Fred og salige Hvile i Himmelen, Synden med Hellighed, Bedrøvelse med Glæde, Suk og Sorrig med Fryde Skrig, Skam med Ære, forfængeligt Væsen med den salige Evighed; hun foer herfra, kronet med Guds Naade, indesluttet i Jesu Christi Kiærlighed, opfyldt med den hellig Aands Trøst, ledsaget af Englene, og forsikret om den evige og herlige Arv, hende er henlagt i Himmelen. Saa far da vel, du Salige Sjæl, og nyd den Glæde og Ære for Guds Ansigt, Stol og Trone, som Gud har beredt alle Udvalgte og Troende i Evighed! Hav Tak, ja hav Tusind Tak for din ærlige og kiærlige Omgiængelse med mig her i Verden, for din Flid og Troskab i Husholdningen, for din idelige og uafladelige Omsorg og Hjælp til vores Børns gudelige Optugtelse. Ach! at det havde behaget Gud at forlænge dine Dage, at jeg ikke med saa stor Hjertesorg skulde oplevet din Fraskillelse,. dog jeg misunder dig ikke din Glæde, men haaber, at du kun paa en liden Tid er borttagen fra mig, at jeg med des større Glæde igien skal finde dig. Jeg har ladet dig fare med Sorg og Bedrøvelse, men jeg skal finde dig for vor Guds Ansigt, med evig Glæde og Fornøjelse. Gud imidlertid t:r:øste mig og mine Børn med sin hellig Aands kraftige Trøst for Jesu Christi Skyld. Amen!«
Selvom Tabet af Hustruen saaledes var et meget håardt Slag for Friderich Seidelin, begyndte han dog snart at se sig om efter en ny Moder til sine 5 Børn og var inden Etaarsdagen for Hustruens Død paa ny indtraadt i Ægtestanden. Om hans Forberedelser til sit nye Ægteskab fortæller Sønnen CLAUS SEIDELIN:
»Min Sl. Fader maatte for hans uopfødte Børns Skyld Anno 1714 [skal være 1712 eller 1713] tænke paa at opsøge sig en Ægtefælle igien, hvortil Madame Sl. Apoteker SCHARFFENBERGS i Kiøbenhavn blev ham af hans k[iære] Broder foreslagen, ligesom hans Broder og ved andet Giftermaal havde ægtet Hof Apoteker JOHAN GOTTFRIED BECKERS Enke [S. 120]. Det var og kommet saa vidt med den Sag, at min Sl. Fader rejste til Kiøbenhavn for at holde Ja-Ord med hende. Deres første Samling herom var og meget kiærlig, men siden maa der dog være kommet noget imellem, saa der intet blev af. Ventelig har Betragtningen af at se den Samling af saa mange Børn paa begge Sider gjort Hindring herudi. Hvorfor han og strax opsøgte sig en anden, som var en Jomfru paa 30 Aar, ved Navn MAREN HOV, en Datter og ældst Datter af Hr. Provst JENS Hov udi Lynge, Frederiksborgs Herred, og Moderen var Confessionarii LETHS Datter.«
Friderich Seidelin beretter selv intet om sit paatænkte Giftermaal med Apoteker SCHARFFENBERGS Enke, men fortæller om sit andet Ægteskab:
»Efter at jeg et Aars Tid havde fremdraget udi en sørgelig Enkemands Stand, resolverede jeg, i Henseende til mine umyndige Børns Optugtelse og Husholdningens Besværlighed, igien at gifte mig, og efter at jeg inderligen havde paakaldet den barmhjertige Gud om en god og dydig Ægtefælle, som kunde være mine Børn en god Moder, bøjede Gud mit Hjerte til at lade bede om den dydædle og hæderbaarne Jomfru MAREN HOU, som var den ærværdige, hæderlige og højlærde Mands, Magister JENS Hou, Sognepræst for Lynge og Uggeløse Menigheder og Provst over Lynge Frederiksborgs Herred, hans ældste Datter, og som denne Begiæring af begge Forældrene og samtlige fælles Venner blev consenteret, og vi udi Lynge havde holdet Jaord, stod vores Bryllup atter i min kiære Moders Hus i Kiøbenhavn, og blev vi i Huset i Guds Navn udi mange adelige og fornemme Venners Nærværelse og vore Forældres hjertelige Velsignelsesønskning copulerede d. 29. 9br. [= Nov.] 1713 af Mag. SIDELMANN. - Gud lade dette Ægteskab, som det i og med Gud er begyndt, geraade, som det og tegner, til Guds Ære og vores timelige og evige Salighed for Jesu Christi Skyld Amen!«
Apoteker Friderich Seidelin fortæller i sin Selvbiografi om forskellige Reparationer, som han og hans Hustru i de følgende Aar lod foretage i Nykøbing Kirke. 1715 lod de Kirkens store Gang hvidte og bepryde, samt Altertavlen, Epitafier, Korets Gitterværk og Daaben rense, og lod udbedre med Farver, hvor noget var afslidt, - for ialt 122 Rd. I 1716 »forærede jeg, tillige med min Kiæreste, til Nykøbings Kirke en Spade for Præsterne til at kaste Jord paa Lig med, var med sort lakeret Skaft, oventil med Sølv indfattet og forpaa med et Crucifix, saa og Timeglas, Dødningehoved og Ben af Sølv udziret, kostede ohngefer 10 Rd.« Denne Spade er stadig i Brug og benyttes til Jordpaakastelse paa Nykøbing F. Nordre Kirkegaard; nogle af Sølvornamenterne er dog fjernede; den omtalte Sølvindfatning paa Spadens Skaft forefindes stadig; denne Sølvindfatning er i Enden af Skaftet prydet med et Dødningehoved og følgende Indskrift: »Friederich Seidelin - Anno 1717 - Maren How«. - 1722 lod de opsætte et nyt Jernrækværk med Messingknopper og anden Messingprydelse omkring Alteret, hvor det stadig forefindes. Endvidere blev Alterets Gulv ophøjet og belagt med Fliser; Gulvet i Koret blev ligeledes oprettet og forbedret, og om Alteret blev forfærdiget et nyt Knæfald, betrukket med nyt Ryslæder; alle disse Reparationer kostede 98 Rd. Nogle Aar senere lod Friderich Seidelin Klosterets Kapel restaurere for 25 Sletdaler, nemlig »hvidte og udzire med blaat paa Listerne, desforuden Prædikestolen, Altertavlen og Knæfaldet ganske fornye og udzire, saavelsom alle Sengene oven og neden med Maling udzire og forbedre.«
Apoteker Friderich Seidelin var en meget velhavende Mand, der kunde bære det Tab af c. 4.000 Rd., som han led ved Københavns Brand 1728, idet 5 Huse, i hvilke han var Panthaver, nedbrændte.
I København ejede han et Hus i Farvergade, som han købte ved Skøde af 22. Januar 1724 (tinglæst paa Københavns By ting 13. Marts s. A.). Huset, som skaanedes af Branden i 1728, benævnes i Skødet »afg[angne] JØRGEN HANSEN Brændevinsbrænders og Hustru afg. MAREN JESPERSDATTERS efterladte, og udi Farvergaden, hvor Skiltet Den hvide Svane er udsat, beliggende Hus, som bestaar til Gaden af 6 Fag, eet Loft højt.«
Ved Københavns Brand i Oktober 1728 nedbrændte Løve-Apoteket (paa Amagertorv), hvis Ejer ANDREAS WINTHER derved led et betydeligt Tab. ANDREAS WINTHER - der var gift med DOROTHEA BECKER, en Kusine til Apoteker GOTTFRIED BECKER (S. 121), hvis Elefant-Apotek paa Købmagergade ligeledes var nedbrændt, og hvem Apoteker Friderich Seidelins Søn CLAUS SEIDELIN hjalp det følgende halve Aar med Indrettelsen af et midlertidigt Apotek paa Amagertorv i Gaarden »Den blaa Haand« - foreslog CLAUS SEIDELIN at over¬tage det nedbrændte Løve-Apotek og Privilegium, mod at CLAUS SEIDELINS Fader overlod WINTHER Nykøbing Apotek, da han - WINTHER - nu var for gammel til at bygge. Der blev dog intet af dette Forslag, vistnok fordi Friderich Seidelin betænkte sig for længe, og WINTHER imidlertid fandt Udveje, saa at han fik Apoteket genopbygget og bragt i Stand paa ny.

Apoteker Friderich Seidelin stiftede flere Legater (omtales ikke nærmere her).

Apoteker Friderich Seidelin led i sine sidste Leveaar en Del af Podagra-Anfald. Sønnen CLAUS fortæller, at han ved sin Hjemkomst til Nykøbing F. fra sin lange Udenlandsrejse i Januar 1728 »fandt min kiære nu salige Fader vel sengeliggende, dog nogenledes restitueret.« Snart efter kom Faderen nogenlunde »til sin Helbred« igen. I Foraaret 1729 blev Apoteker Fr. Seidelin imidlertid igen meget svag af Podagra. 26. April kom der Brev til hans Broder Etatsraad HANS SEIDELIN i København, hos hvem Sønnen CLAUS da logerede under sit Ophold i Hovedstaden, med det Indhold, at CLAUS Fader ikke kunde leve længere og hjertelig længtes efter at tale med Sønnen, og næste Morgen tog CLAUS og hans Farbroder af Sted i dennes Vogn, og om Aftenen den 28. April naaede de til Nykøbing og fandt Friderich Seidelin endnu levende. Denne overgav straks Sønnen CLAUS SEIDELIN sit Hus og Apotek med alle Nøgler og Tilhørende for 2.200 Rd. Dagen efter døde Apoteker Friderich Seidelin.
Friderich Seidelin døde 29. April 1729 i Nykøbing F., begravet 4. Maj i Kirkens Kor "under min [d. v. s. Klokkerens] Stol".
I Faderens Dagbog skriver Sønnen Apoteker CLAUS SEIDELIN om Faderens Død:
»Anno 1729 d. 29. April behagede det Gud ved en salig Død at bortkalde min Hjertelskte og Højlærde Kiære Fader Friderich Seidelin, kongl. forordnet Apoteker her udi Nykiøbing i Falster, efter at han havde levet her i Verden 62 Aar 3 Maaneder 3 Uger og een Dag, og været Apoteker her udi Byen 30 Aar mindre 10 Dage. Ottende Dagen efter hans Død blev hans jordiske Levninger meget hæderligen bestædigede til deres Hvilested her i Choret udi Nyk.s Kirke, og derhen ledsagede af hans efterladte 3de Sønner Hr. HANS SEIDELIN Sogne Præst for Gloslunde og Græshauge Menigheder i Lolland, mig CLAUS SEIDELIN hans Successor, og Hr. DAVID SEIDELIN, den Tid Studiosus, nu Sognepræst for Gamtofte Menighed i Fyen, og blev Lig-Texten, som han selv havde udvalgt sig af 17. Davids Ps. 15. Vers, af Sogne Præsten Mag. FRIDERICH FLINDT forklaret. Hvad hans Liv og Levned angaar, da er det noksom bekiendt, at han var udi sin Guds-Frygt ivrig og andægtig, udi sit Embede flittig og færdig, udi sit Huses og Families Bestyring aarvaagen og ordentlig og udi sin ganske Vandel fornuftig og redelig. Det fejlede ham ikke paa Kors og Modgang, idet han maatte udstaa mange og langvarige Svagheder udi hans sidste Levetid, og ved Kiøbenhavns ulykkelige Ildebrand tabte han en meget anselig Del af de timelige Midler, hvormed Gud havde velsignet ham, men i dette og alt andet overvandt han vidt ved hannem, som os elskte, og som han da fandtes tro indtil Døden, saa pranger han og nu visselig med Livsens Crone. Saa far da vel allerkiæreste nu salige Fader! Far evig vel! Tak for alt det gode, Du har bevist mig, Tak for al Din Møje og Flid med min Opdragelse, Tak for alle Dine gudelige og gode Formaninger, ja Tak for de mange gode Exempler og Fodspor, Du har efterladt mig at træde udi. Sirak siger udi sit 30. Capitel: Naar som hans Fader er død, da er det ligesom han var ikke død, fordi han lod sig Lige efter sig. Kiære Fader! i lige Stand og Tilstand med Dig har Gud og Du sat mig, Gud give mig Naade til og at ligne Dig udi Gudsfrygt og Dyd, paa det jeg maa være Dig et levende Æreminde, og hisset med Dig evig maa skue Guds Ansigt i Retfærdighed! Amen. C. Seidelin.«
I sin egen Dagbog fortæller CLAUS SEIDELIN, at der straks efter Faderens Død holdtes Skifte mellem Børnene og deres Stedmoder. Denne Skifteforretning synes dog ikke at være indført i Skifteprotokollen for Nykøbing F.

Et Miniaturportræt af Apoteker Friderich Seidelin, malet paa Elfenben, ejedes af hans Sønnesøns Sønnesøn Historikeren PAULUS SEIDELINS Enke, nu ejes det af hendes Søn Patron BONDE SEIDELIN, Höör, Skaane. Lignende Miniaturmalerier, utvivlsomt Kopier af det nævnte, ejes af forskellige af Friderich Seidelins Efterkommere, bl. a. ejes et af hans Sønne¬datters Sønnesøns Datter, fhv. Sekretær i Dansk Sygeplejeraad, Frøken VILHELMINE JESSEN, København; dette er vistnok fremstillet i 1870'erne ved at male oven paa et Fotografi af Originalmaleriet.

APOTEKER FRIDERICH SEIDELINS 2 HUSTRUER (kun 1. hustru nævnes her):
~ 1) 29. August 1699 (se S. 124) i sin Moders Hus paa Amagertorv i København med sin Stedfader Raadmand CLAUS IVERSENS Datter (der tillige var Friderich Seidelins Kvartkusine), KAREN CLAUSDATTER, * c. 1675. Yngste Datter af Raadmand CLAUS IVERSEN ASSENS og anden Hustru MEGTELE VILLUMSDATTER FUIREN (se S. 73). Karen Clausdatters Aner: se Tavle I og Teksten S. 83-88. Hun var Søster til sin Mands Broders første Hustru (S. 117).

Karen Clausdatter døde 18. Oktober 1712, 37 Aar gammel, i Barselseng i Nykøbing F., begravet 25. s. M. i sin Mands Begravelse, som han havde købt kort Tid før, i Nykøbing Kirkes Kor. 28. s. M. fik hendes Mand Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo og siden skifte med Samfrænder. Imellem ham og hans Børn skal siden være forfattet et Skiftebrev af 30. September 1713 (S. 127); det er tvivlsomt, om dette Skiftebrev findes mere.
7 Børn.

Frederik blev gift med Karen Clausdatter i 1699. Karen (datter af Claus Iversen Assens og Megtele Villumsdatter Fuiren) blev født i ca. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt; døde den 18 okt 1712 i Nykøbing Falster. [Gruppeskema] [Familietavle]