Halfdan Barfred Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,49

Notater:

Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen.

Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945.

I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. De har tre børn XVIII,37-39.

Egil blev gift med Gunvor Elisabeth Larson den 28 aug. 1937 i Marmorkirken i København. Gunvor (datter af Anders Pontus Larson og Elise Kristina Karlberg) blev født den 6 jul. 1911 i Malmø; døde den 1 sep. 2003 i Hørsholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: Holmens kirke
• Referencenummer: XVII,50

Notater:

Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.

Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.

Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.

Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.

Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:

Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
igennem grå forrevne sprækker i en sky.
Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
Dens dyk imod syrenens våde duft,
så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
og spurves leg i solen, når de slås om plads?
Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
end i mindet om din moders blide stemme.

Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
og følger den stykke for stykke
- og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
til stenenes stemmer af gråd og af latter -
jeg nyder den vekslen i moll og i dur
og føler - far og mor - et glimt af lykke.

De har 3 børn (XVIII,40-42)

Asger blev gift med Jytte Novotny Hansen den 12 mar. 1940 i Frederiksberg kirke. Jytte (datter af Aage Carl Christian Hansen og Franziska f. Novotny) døde den 26 aug. 1998. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,51

Notater:

Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.

Jørgen blev gift med Sigrun Sams den 27 apr. 1947 i Hellerup kirke. Sigrun (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær) blev født den 31 jan. 1921 i Hørve; døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,52

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,53

Notater:

Vibeke Pagh Barfod tog pigeskoleeksamen fra Ingrid Jespersens Skole i 1939. Under den tyske besættelse tog hun aktivt del i Densk Samlings illegale arbejde bl.a. som kurer mellem landsdelene, og var fra foråret 1944 "under jorden", men rejste i foråret 1945 illegalt til Sverige for at deltage i forberedelserne af det legale blad "Morgenbladet", hvis første nr. udkom den 5. maj 1945. Hun udgav den 9/4 1991 bogen "Kurer til Aalborg 1944", der på en meget sympatisk måde fortæller om hendes oplevelser under krigen.

De har en søn Søren og to døtre Lene og Lisbeth. Lene har taget navnet Barfod.

Vibeke blev gift med Elvin Ingvard Peter Karl Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Leif blev gift med Jette Amdi Ullerup [Gruppeskema] [Familietavle]

Flemming blev gift med Ane Joan Roos [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Klaus Roos [Gruppeskema] [Familietavle]

Jette blev gift med Philip Greer [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sagsarkitekt
• Referencenummer: XVIII,41

Notater:

Jens Asger Barfod tog realeksamen fra Niels Steensen i 1964. Han blev derefter tømrersvend 1968 og tog afgangseksamen som bygningskonstruktør 1969, og året efter gik han på Det kgl. danske Kunstakademis arkitektskole. Han forlod akademiet i 1973 og fik ansættelse på forskellige tegnestuer. De bor i dag i bofællesskab på en gård i Bøjden på Sydfyn sammen med to arkitektkolleger. Gården købte de sammen og moderniserede den, og driver den som økologisk landbrug til selvforsyning samtidig med, at de har arbejde i Odense. Jens Barfod var bl.a. ansat hos arkitekterne Hougaard-Nielsen og Nørregaard-Pedersen som sammen med arkitekt Isager ombyggede Kvægtorvet i Odense til TV 2. Han var sagsarkitekt på bygggeriet og forestod tegnearbejdet. De har tre børn (XIX,74-76).

Jens blev gift med Kate Rafn [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVIII,42

Notater:

Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVIII,43

Notater:

Halfdan Sams Barfod påbegyndte 2. del af HD studiet på specialet organisaiton og gennemførte dette indtil han i januar 1977 blev ansat hos IBM Danmark, hvor han efter en EDB-uddannelse siden var beskæftiget med rådgivning af virksomheder med store komplekse EDB-installationer. Han døde pludseligt 37 år gammel.

Halfdan blev gift med Kirsten Bruhn [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunner blev gift med Anne Birgitte Lau Banke [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVIII,45

Troels blev gift med Gunvor Stribæk-Frandsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Lene blev gift med Peter Roos [Gruppeskema] [Familietavle]

Annette blev gift med Jens Damgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jakob Frode Madsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rasmus blev gift med Rikke Sørensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Rasmus blev gift med Lene Gottrup [Gruppeskema] [Familietavle]

Sigrid blev gift med Christian Richard Ejvind Forrestal [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ivar Friis. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jakob blev gift med Elisabeth Arup Fisher [Gruppeskema] [Familietavle]

Rikke blev gift med Morten Hauge [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIX,75

Michael blev gift med Premnet Senthong [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristoffer blev gift med Michaela Weisskirchner [Gruppeskema] [Familietavle]