Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Asger Halfdan Pagh Barfod

Asger Halfdan Pagh Barfod

Mand 1914 - 1999  (84 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Asger Halfdan Pagh Barfod 
    Født 7 sep. 1914  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Døbt Holmens kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Referencenummer XVII,50 
    Død 01 jun. 1999 
    Søskende 4 søskende 
    Person-ID I85  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 27 jan. 2011 

    Far Halfdan Barfred Barfod,   f. 19 jul. 1880, Ruds Vedby Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 nov. 1947  (Alder 67 år) 
    Mor Helga Pagh,   f. 5 sep. 1889, Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 jan. 1976  (Alder 86 år) 
    Gift 25 apr. 1912  Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F32  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Jytte Novotny Hansen,   d. 26 aug. 1998 
    Gift 12 mar. 1940  Frederiksberg kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Jette Barfod
     2. Jens Asger Barfod,   f. 21 apr. 1946,   d. 23 sep. 2018  (Alder 72 år)
     3. Ole Barfod,   f. 2 maj 1949,   d. 21 feb. 1977  (Alder 27 år)
    Familie-ID F42  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Asger Halfdan Pagh Barfod
    Asger Halfdan Pagh Barfod

  • Notater 
    • Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.

      Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.

      Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.

      Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.

      Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:

      Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
      igennem grå forrevne sprækker i en sky.
      Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
      hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
      dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
      Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
      så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
      Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
      Dens dyk imod syrenens våde duft,
      så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
      Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
      fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
      Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
      og spurves leg i solen, når de slås om plads?
      Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
      end i mindet om din moders blide stemme.

      Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
      den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
      fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
      De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
      hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
      når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
      Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
      og følger den stykke for stykke
      - og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
      til stenenes stemmer af gråd og af latter -
      jeg nyder den vekslen i moll og i dur
      og føler - far og mor - et glimt af lykke.

      De har 3 børn (XVIII,40-42)